Karl Ludvig Grove-Rasmussen

Karl Ludvig Grove-Rasmussen, Karl Ludvig Tobias Grove-Rasmussen, 20.9.1885-7.7.1943, blindepædagog. Født i Allerup, Sdr. Broby sg., Svendborg amt, død på Refsnæs, Holbæk amt, begravet i Kbh. (Ass.). G.-R. blev student 1903 fra Odense og cand. teol. 1909. Gennem hele sin studietid tjente han for en stor del til sit ophold ved journalistisk arbejde, og knyttet til Studenterhjemmets presseudvalg udøvede han i disse år en omfattende anmeldervirksomhed og skrev dertil talrige artikler om historiske emner. Han erhvervede sig gennem dette arbejde omfattende litterær og historisk viden og en menneskekundskab der blev ham til stor nytte i hans senere gerning. Da han under studiet var blevet klar over at han ikke turde gå ind under en præstestillings ansvar tiltrådte han umiddelbart efter sin embedseksamen en stilling som lærer ved Det kgl. blindeinstitut i Kbh. og var siden uden afbrydelse knyttet til blindevæsenet – indtil nov. 1935 ved instituttet i Kbh. hvor han 1931 blev overlærer, og derefter som forstander for Det kgl. blindeinstitut på Refsnæs. 1924-35 var G.-R. sekretær, i Foreningen til at fremme blindes selvvirksomhed og derefter til sin død medlem af foreningens bestyrelse. 1929-35 var han sekretær i Blindes arbejde A/S. Han udførte på disse poster et stort arbejde der gav ham en dyb forståelse af de kår de voksne blinde levede under, de menneskelige og erhvervsmæssige vanskeligheder de havde at kæmpe med. Gennem komedier, som han (hjulpet af sin hustru) indstuderede med eleverne, opøvedes de i fri og naturlig optræden, og gennem et sparepræmiesystem søgte han at anspore dem til sparsommelighed og at udvikle deres sans for ordnet økonomi. Selv en fremragende skakspiller lærte han mange blinde dette spil og tilrettelagde en skakbog for blinde. I G.-R.s forstandertid udvidedes instituttet på Refsnæs fra at være forskole til at omfatte hele blindebarneskolen mens samtidig det til instituttet knyttede børnehjem og værnehjemmet for blinde kvinder bevaredes. Den nævnte udvidelse medførte store ombygninger og nybygninger, og G.-R. udførte et betydeligt arbejde ved at skabe de rammer hvorunder institutionen førtes videre. Med sit praktiske greb, sin rige erfaring og sin levende samfølelse med sine medmennesker nåede han af de mange enkelte dele at få skabt en fin harmonisk helhed. Efter hans død stiftede kolleger og tidligere elever et G.-R.s mindelegat.