Knud Lundberg, 14.5.1920-12.8.2002, journalist. Født i Kbh., begravet på Hellerup kgd. L. blev student 1938 fra Østre Borgerdydskole og påbegyndte 1940 en uddannelse på Danmarks højskole for legemsøvelser. Han gik derefter over til medicinstudiet som han afsluttede med eksamen 1948. Det blev imidlertid ikke som læge, men som sportsudøver og -journalist han kom til at gøre den indsats der gjorde ham kendt i offentligheden. Hans journalistik (Idrætsbladet 1943-45, Information 1945-53, og fra 1953 Social-Demokraten, fra 1959 Aktuelt til 1995) bar præg af saglighed og viden. Han engagerede sig desuden i aktuelle samfundsdebatter, bl.a. som aviskronikør, men også som forfatter. Dette tillige med sportskarrieren gjorde ham så kendt at han uden egentlig politisk profil eller politiske ambitioner overraskende blev valgt ind i Frbg. kommunalbestyrelse for socialdemokratiet 1954-58 med næstflest personlige stemmer. Som aktiv idrætsmand blev L. hædret som sin generations mest alsidige og underholdende boldspiller. L. spillede fra 1930 fodbold i AB og hjemførte fem Danmarksmesterskaber for klubben. 1943 debuterede han på landsholdet mod Sverige og sluttede 1956 efter 39 A-kampe. Foruden at blive kåret som årets spiller opnåede han også at vinde bronzemedalje ved OL i London 1948. Håndbold dyrkede L. parallelt med fodbold fra begyndelsen af 1930erne, og for HG vandt han syv DM. 1947 var han medstifter af Dansk basketball forbund og nåede at spille 16 landskampe, de sidste ved EM i Moskva 1953. L. vandt desuden DM for AB i cricket 1939. - Som forfatter beskæftigede L. sig med emner som berørte hans idrætslige og medicinsk-faglige viden. Foruden håndbold- og fodboldinstruktionsbøger fremhævede L. ofte idrættens betydning for menneskets fysiske og psykiske udvikling og behandlede aktuelle emner om idrættens demokrati, elitens betydning samt, som fortaler for amatøridrætten, redegjorde for professionalismens skadelige følger. I bøger om sex, børn, sundhed, kost- og levevaner gjorde L. sig til talsmand for et mere naturligt sexliv, for værdien af motion og sund kost, og for at man snarere skal bruge sig end spare sig. Som skønlitterær forfatter skrev L. fremtidsromanen Det olympiske håb (ny udgave 1987) der er en satire over sportsidioti og konkurrenceraseri. Samtlige L.s bøger bærer præg af hans journalistiske arbejdsform. Man har bebrejdet ham manglende videnskabelighed og at kommercielle motiver styrede emnevalg og form, mens andre har hævdet at den journalistiske form netop gør vanskelige emner forståelige og at han uden brug af skrækkampagner kunne motivere læserne til at gøre noget for eget helbred. L. blev optaget i Parkens Hall of Fame ved etableringen heraf i 1992.

Familie

Forældre: lærer, senere skoleinspektør Hjalmar Christian L. (1897-1969) og sekretær Anna Gertrud Elisabeth Anderson (1899-1974). Gift 1. gang 14.3.1943 i Vanlose med Margrete Filskov født 28.3.1924 i Kbh., d. af lærer Oluf Christen F. (1894-1936) og lærer Anne Larsen (født 1897). Ægteskabet opløst 1946. Gift 2. gang 17.9.1974 i Kbh. med Hanne de Fine Licht, født 9.3.1932 i Århus, død 13.5.2002, d. af overlæge Erik Wilhelm de F. L. (1894-1972) og Ellen Camilla Frederikke Philipsen (født 1907).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

K. L.s erindringer: Et liv i leg. En gadedrengs bekendelser, 1990. Interview i Jyllands-posten 11.5.1980. - Politiken 10.5.1970. Malin Lindgren i Berl. tid. s.d. Grimur Gunnarsson i Aktuelt 29.12.1978.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig