Konrad Simonsen, Konrad Emil Eickstedt Simonsen, 28.12.1876-1.11.1945, forfatter. Konrad Simonsen blev student 1898 fra Lyceum, tog magisterkonferens i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie 1904 og blev dr.phil. 1909 på afhandlingen Goethes Naturfølelse. Han havde fra barndommen næret en glødende interesse for litteratur, og allerede i sit rusår udgav han et versificeret drama Hadrian. På lange rejser besøgte han det meste af verden og boede bl.a. tre år i Nordafrika. Under sin søgen efter erkendelse og livslykke bevægede han sig gennem en lang række standpunkter. Som ung var han en begejstret tilhænger af Georg Brandes, men rettede i december 1912 i forelæsninger på universitetet et voldsomt angreb på ham og den jødiske ånd i Danmark, hvorefter en pibekoncert bragte forelæsningsrækken til ophør. Siden bevægede han sig gennem genidyrkelse, kommunisme og katolicisme hen imod en apostolsk kristendom, indtil han i sine senere år gennem parapsykologiske studier nåede over i okkultismen.
Konrad Simonsen udgav Georg Brandes, 1913 (tysk udg. 1914), Den moderne Mennesketype, Kria. 1917, Dostojewski, 1924, romanen Den ny Adam I-III, 1919–22 og den selvbiografiske Tusind og eet Liv, 1926. Han oversatte endvidere Walther Rathenaus Zur Mechanik des Geistes, 1918, holdt forelæsninger i København og Oslo, og var medarbejder bl.a. ved Aalborg Stiftstidende, Arbejderbladet og Tidens Stemme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.