Kristen Amby

Kristen Amby, 4.3.1894-10.10.1961, politiker, præst. Født i Skive, død i Kbh., begravet på Vestre kgd. A. gik i Varde kommuneskole, var derefter hjorddreng og landbrugsmedhjælper, 1911 tog han mellemskoleeksamen i Struer og blev 1914 student fra Sorø Akademi, 1920 cand. teol. fra Kbh.s universitet. I de første år efter embedseksamen var han stærkt optaget af politisk arbejde, blev første gang opstillet som folketingskandidat for det konservative folkeparti 1920 og var 1920–23 medredaktør af tidsskr. Den ny Tid. 1923–25 var han fængselspræst i Nyborg, 1925–38 sognepræst i Skuldelev-Selsø hvor han i nogle år selv drev præstegårdens landbrug. 1938–48 var han fængselspræst i København og høstede i denne egenskab megen anerkendelse som kontaktmand i besættelsesårene mellem de fængslede kommunister og disses pårørende. 1932 blev A. medlem af folketinget og var det til sin død, kun afbrudt af nogle måneder i 1953 da han var medlem af landstinget. Han var valgt i Kbh.s amt 1932–43, i Odense amt 1943–50, i østre storkreds 1950–53, i vestre storkreds 1953–61. A.s alsidighed, vidtspændende viden og store arbejdsevne skaffede ham en fremtrædende position i dansk politik. Han var sit partis ordfører i mange sager og var formand for dets folketingsgruppe og rigsdagsgruppe i befrielsessommeren 1945 da det store skisma mellem partiet og Christmas Møller om Sydslesvig-politikken var ved at vokse frem. I denne periode øvede han tillige afgørende indflydelse på udarbejdelsen af et nyt partiprogram. A.s mange hverv spændte i øvrigt fra medlemskab af landsskatteretten 1938–49 over radiorådet (1945–61, programudvalget fra 1946, næstformand fra 1950) til det udenrigspolitiske nævn 1947–48 og 1950–60 og deltagelse i delegationerne til FN og Europarådet. 1942 var han

medstifter af Dansk almennyttigt boligselskab, og han varetog formandsposten til sin død. I studieårene da A. boede på Vesterbro i Kbh. tog han stærkt del i arbejdet i Kristeligt studentersettlement hvis formand han var 1939–43. De unge år gav ham dybe og blivende indtryk af livsvilkårene i storbyens småkårsfamilier. Han kom samtidig med i den kreds af nationalpolitisk aktive unge der bekæmpede salget af de dansk-vestindiske øer, og 1918 dannede bevægelsen Det unge Danmark under mottoet "Gudstanken-Folketanken-Rigstanken". 1919–25 var han medlem af bestyrelsen herfor. Når A. partipolitisk valgte det konservative folkeparti skyldtes det efter hans eget udsagn partiets positive stilling til forsvaret, men han gjorde sig også hurtigt klart hvorfor han ønskede et forsvar, og hvilket samfund han ville forsvare. Med den ildhu der var ham særegen engagerede han sig stærkt i sociale og boligpolitiske spørgsmål og blev en varm forkæmper for udbredelse af ejendomsretten til de flest mulige. Det var et grundsyn hos ham at menneskets tilværelse bliver rigere og lykkeligere ved at få øget ansvar. Han var glødende demokrat og anså det for afgørende at kunne handle og føle socialt uden at være socialist. Det nye konservative program af 1945 var påvirket af hans synspunkter på disse områder. A. var regnet for en af sin periodes bedste talere og debattører i folketinget. Han satte præg på det politiske arbejde og på den offentlige debat fordi han var i besiddelse af stor flid, omfattende indsigt og sikker hukommelse parret med en levende og engageret fremstillingsevne og et impulsivt temperament. Det sidste kunne til tider skaffe ham problemer også med hans egne partifæller, men han var altid loyal udadtil over for partiet. Indtil svær sygdom i de sidste år svækkede A.s kræfter havde han et tilsyneladende overmål af livsenergi der i mange år og i mange sager placerede ham som en personlighed der lyttedes meget til. Bag hans indsats både som politiker og som præst lå en fordomsfri livsopfattelse og en dybt forankret medmenneskelig indstilling. En række af A.s mange taler og artikler blev 1945 udgivet af Knud SecherEt konservativt Livssyn, ledsaget af en præsentation af ham som politiker.