L.C. Tørsleff

L.C. Tørsleff, Laurits Christian Tørsleff, 15.5.1849-22.9.1914, operasanger, sangpædagog. Født i Assens, død i München, begravet sst. T.s livsvej syntes oprindelig at ligge såre langt fra kunstens verden idet han fra første færd var bestemt for det praktiske liv og en tid virkede som chokoladefabrikant i Flensborg. Hans store kærlighed var imidlertid musikken, og da han var i besiddelse af en smukt klingende tenorstemme blev sangerbanen hans naturlige kald. Fra Flensborg gik rygtet om hans evner til Kbh., hvor Johanne Luise Heiberg og N. W. Gade fattede interesse for ham og satte sig i spidsen for en indsamling der indbragte 9000 kr. som skulle anvendes til et studieophold i Italien. Det skete i en tenorfattig tid hvilket tydeligt fremgår deraf at Det kgl. teater udredede en tredjedel af den nævnte sum. Hjemkommen debuterede T. 19.3.1885 som Max i Jægerbruden der ved denne lejlighed opførtes for 150. gang. Debuten blev dog ikke den forventede sejr; dertil skortede det i for høj grad på dramatisk fremstillingsevne ligesom stemmen savnede format ihvorvel man anerkendte den lyriske timbre og sangerens udprægede musikalitet. S.å. i okt. udførte T. Radames' endnu mere krævende heltetenorparti i Aida da dette værk blev fremført første gang på den danske operascene under Joh. Svendsens taktstok. Denne opgave viste i endnu højere grad at T.s musikalske evne ikke lå inden for den stort anlagte musikdramatik, men langt snarere inden for den lyriske romance hvor hans kunstneriske kultur fuldt ud kom til sin ret. Skuffet over de bristede forhåbninger tog han i april 1886 som Antonio i De to Dage afsked med teatret. Fra Danmark drog T. til Tyskland hvor han nedsatte sig i Leipzig som en meget søgt sangpædagog der inspireret af den tyske sangpædagog Miller-Brunows sangmetode udformede sin egen. Blandt hans elever var Ejner Forchhammer, Emil Holm, Margrethe Lendrop og Emilie Ulrich. Sine sidste år tilbragte han i München. – T.s søn, Hans Christian Tørsleff, født 12.1.1881, død 22.12.1962, uddannedes oprindelig som sanger, men kom til at gøre sin betydeligste indsats som musikpædagog og som komponist til en række romancer, bl.a. til tekster af J. P. Jacobsen, Helge Rode, Emil Bønnelycke og Poul la Cour der viser et fint lyrisk sind og en navnlig i harmonisk henseende ret særpræget følemåde.