L. Bentzon, Lars Larsen Bentzon, 27.3.1833-27.6.1893, landinspektør, ingeniør. Født i Assens, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). Da B. var ti år gammel forflyttedes faderen til Fr.borg hvor sønnen gennemgik den lærde skoles realklasser. 1849 tog han landmålereksamen og fik 1850 bestalling som landmåler. 1851 tog han adgangseksamen til Polyteknisk læreanstalt og bestod 1853 landinspektøreksamen hvorefter han 1854 fik bestalling som landinspektør. Samtidig arbejdede han dels i matrikulskontoret, dels som manuduktør og forberedte sig tillige, drevet af en trang til at udvide sine kundskaber ud over det rent faglige til examen artium af hvilken han 1853 tog 1. del og 1855 2. del. Takket være en umådelig energi og dygtighed og hans store evne til at forlige modstridende interesser oparbejdede han en betydelig praksis både som landinspektør og som kulturtekniker. Han har 1857–58 opmålt Hillerød købstad og 1865–66 ledet matrikuleringen af Ærø og de otte nordslesvigske sogne der ved fredsslutningen blev indlagt under kongeriget. Han var ledende landinspektør ved alle dengang udførte jernbaneanlæg på Sjælland med undtagelse af Faksebanen. Fra 1887 var han ledende landinspektør ved de i drift værende statsbaner og ved sin død tillige ved Frihavnsanlægget. – Hans kulturtekniske virksomhed begyndte 1856 da han udførte nogle åreguleringer for Kbh.s amtsråd. 1858 blev han amtsvandinspektør for en del af Fr.borg amt og noget senere for hele amtet og for Kbh.s amt. I denne stilling har han forestået reguleringen af ca. 315 km vandløb af hvis regulering ca. 15.000 ha har haft gavn. Alene for Fr.borg amt har reguleringen medført en værdiforøgelse på ca. mill. kr. for ca. 6.000 ha, medens reguleringsudgiften kun har udgjort ca. en fjerdedel af denne sum. Også staten drog nytte af hans store indsigt i kulturtekniske spørgsmål og spørgsmål vedrørende vandløbslovgivning. Således udarbejdede han 1876 en betænkning om de vestjyske vandløb, var 1877–78 medlem af en kommission til udarbejdelse af forslag til vandloven og 1883–87 medlem af en kommission angående Skernådeltaets regulering. Endvidere har han været knyttet til forskellige store inddæmningsforetagender, således var han 1873–83 formand for bestyrelse for akts. Søvang, 1876–93 for bestyrelsen for akts. Kolindsund og 1878–91 bestyrelsesmedlem og teknisk konsulent for akts. Lammefjordens Udtørring. Særlig ved dette anlæg indlagde han sig stor fortjeneste, og det skyldes i væsentlig grad hans evne til at finde den rigtige løsning og fastholde denne, at Lammefjordens udtørring er lykkedes. – Uden for sine forretninger deltog B. ikke i det offentlige liv. Han var en fremragende Goethe- og Kierkegaardkender, og ved sin stærke personlighed øvede han betydelig indflydelse på sine omgivelser.

Familie

Forældre: amtsforvalter, kammerråd, senere etatsråd Christopher Adrian Engelbrecht B. (1790–1867) og Sophie Charlotte Liebenberg (1803–60). Gift 15.11.1857 i Kbh. (Frue) med Christine Vilhelmine Bang, født 29.9.1839 i Kbh. (Frue), død 2.1.1902 sst., d. af professor, dr. jur., senere konseilspræsident, gehejmekonferensråd P. G. B. (1797–1861) og Marie C. Friebert (1803–75). – Far til Povl B. og Viggo B.

Udnævnelser

R. 1878. DM. 1893.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

A. B. Drachmann i Ill. tid. 17.9.1893. Ingeniøren 1.7.1893. Tidsskr. for opmålings- og matrikulsvæsenet I, 1895 288–91. Berl. tid. 3.7.1893. Landinspektørforeningen gennem 50 år, 1925. Viggo Bentzon: Skøn og regel, 1914 36–37 46. Henrik Cavling: Efter redaktionens slutning, 1928 139f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig