L. Budde

L. Budde, Carl Christian Leopold Gether Budde, 15.4.1836-24.8.1902, forstander, forfatter. Født i Holbæk, død på Himmelbjerggården, begravet i GI. Ry. B. tilbragte sin barndom på landet og i megen frihed. Han var et tidligt læsende barn der fyldte sig med spændende romaner. 1850 kom han i Randers latinskole og blev student 1854. I flere år vaklede han mellem forskellige studier, opgav til sidst at studere og tog hjem til faderen der da var sognepræst i Sengeløse. Under indkaldelse til militærtjeneste gjorde han bekendtskab med højskolemanden Chr. Nielsen og blev gennem denne ansat som lærer ved Hindholm folkehøjskole ved Fuglebjerg som da blev ledet af Anders Stephansen. Her blev han med afbrydelser i otte år; 1864 deltog han i krigen, og 1866-67 forberedte han sig i Kbh. til magisterkonferens i matematik som han tog 1867. 1869 blev han forstander for den nyoprettede Karise højskole, men følte sig efterhånden mere tiltrukket af arbejdet blandt børn og overtog derfor 1875 stillingen som overlærer for den til kong Frederik VII's stiftelse på Jægerspris knyttede skole hvorfra han 1879 lod sig kalde til forstander for børnehjemmet Holsteins minde, ivrigt tilskyndet af forstander Chr. Nielsen der efter Anders Stephansen havde overtaget både børnehjemmet og den nærliggende Hindholm højskole, men ønskede helt at hellige sig højskolegerningen. På Holsteins minde kom B. til at udføre sin manddomsgerning indtil han efter en strid med institutionens patron, lensgreve C. C. Holstein Holsteinborg (se L. B.: Holstejnsmindes pekuniære Forhold, 1897), opgav sin stilling og 1897 grundlagde børnehjemmet Himmelbjerggården som han ledede til sin død. B. gennemførte på Holsteins minde en gennemgribende fornyelse af hjemmets gamle bygninger, fik delt hjemmet i mindre afdelinger, indkøbt feriekoloni for børnene ved Gumperup (Klinteby) og oprettet et særligt hjem for piger på Skovgården i Førslev sogn, men tillige blev han snart den førende blandt dem der virkede i børnesagens tjeneste, og i skrifter og foredrag ivrede han for børnehjemmenes værdi som led i opdragelsesarbejdet for vanskelige og ulykkeligt stillede børn ved siden af plejehjemmene. Han blev 1893 medlem af kommissionen om statstilsyn med børneopdragelsen hvis betænkning kom til at danne grundlaget for den senere lov af 14.4.1905 om behandling af kriminelle og forsømte børn og unge personer (børneloven). Børnetallet steg i B.s sidste år på Holsteins minde stærkt og udgjorde gennemsnitligt ca. 180. I beretning fra Det fuirendaler institut på Holsteins minde for årene 1891-96 der udkom 1897 har B. gjort nærmere rede for hele sit arbejde dér. Han havde stor evne til at forstå de vanskelige eller ulykkeligt stillede børn der blev betroet ham til opdragelse, og et skarpt blik for at de - i modstrid med hvad der jævnlig blev hævdet på den tid - trængte til mildere behandling og større overbærenhed end de fleste andre, lykkeligere stillede børn. Hans opdragelse bares af et afgjort kristeligt livssyn.

Ved afrejsen til Himmelbjerggården 1.7.1897 tog B. en del af børnene med fra Holsteins minde, og der anmeldtes talrige andre til optagelse. B. havde først tænkt sig kun at oprette et mindre børnehjem, men bestemte sig senere til at indrette en opdragelsesanstalt af lignende art som Holsteins minde, dvs. for drenge i alderen fra syv til fjorten-femten år; med tilskud fra staten og frivillige bidrag opførtes tre forskellige "hjem". Børnetallet steg indtil 1900 til ca. 150, og hjemmets øko'nomiske stilling blev meget vanskelig. B. henvendte sig da 1901 til staten med andragende om hjælp til omdannelse af anstalten til en selvejende institution under statens tilsyn. Han døde imidlertid, inden en ordning blev gennemført.

Allerede tidligt havde B. syslet med digteriske forsøg, men atter opgivet dem, bl.a. efter råd af H. C. Andersen; han fik dog 1860 trykt et arbejde Tre Dage i Vendsyssel i Berlingske Tidende, og 1864 opførtes på Casino en vaudeville Skam til Tak der dog var et svagt arbejde. 1868 skrev han nogle småting til Chr. Nielsens månedsskrift Hindholm. 1871 indsendte han anonymt til Fædrelandet fortællingen En ungdommelig Historie der gjorde ham kendt som forfatter og viser hans særpræg som den medfølende og samtidig muntre fremstiller af de usammensatte naturer. Fremstillingen bliver til tider bred og omstændelig. 1872, 1875 og 1878 udkom tre bind Smaahistprier, 1874 En Historie fra fattige Steder, 1877 Fra Lømmelalderen, 1886 en julefortælling Dødens Gudsøn. 1889 udsendtes et udvalg af tidligere arbejder under titlen Fortællinger. 1890 og 1902 udkom to bind Julefortællinger, 1893 Juleaftensbillederog 1899 En Historie om, hvorledes Fa'r ganske alene klarede det hele og andre Fortællinger. Julefortællingerne er efter B.s død kommet i flere store oplag. Foruden den skønlitterære produktion har B. efterladt sig adskillige afhandlinger og artikler om skole- og opdragel-sesspørgsmål, blandt hvilke kan nævnes Anders Stephansen og Holsteins Minde i Danske Børnehjem i Billeder og Tekst (1900), B.s udførlige Beretninger, fra Holsteins Minde og Himmelbjerg-gaarden, Uddrag af Bestemmelser i forskellige Lande om Forsorg for forsømte Børn (1893) og Kriminalstatistiske Meddelelser, trykt som bilag til den ovennævnte kommissionsbetænkning af 1895.