Lorenz Bierfreund

Lorenz Bierfreund, Lorenz Christian Petersen Bierfreund, 2.12.1817-27.6.1891, bankdirektør. Født i Kbh. (Cit.), død i Odense, begravet sst. Straks efter sin konfirmation blev B. sendt til søs, men da dette liv ikke tiltalte ham blev han sat i handelslære i Holbæk og fik efter endt læretid ansættelse først i Altona og senere i Hull. 1844 etablerede han sig som købmand i Nyborg, men begivenheder hvorover han ikke selv var herre tvang ham 1845 til at give op, og han kunne ved akkorden kun give sine kreditorer omkring 50 pct.; tolv år senere havde han dog frivilligt tilbagebetalt enhver sit. Ulykken knækkede ikke B.s kraftfulde og foretagsomme personlighed. I foråret 1846 mødte han ikke blot som den første blandt tre fynske erhvervsfolk frem med sin plan om oprettelsen af et selvstændigt pengeinstitut i Odense, efter at Nationalbanken havde afvist de fynske ønsker om oprettelsen af en nationalbankfilial for landsdelen, men han blev den mand der blev de tre forskellige planers sammensmelter og dermed den egentlige drivkraft ved tankens realisation. Da Fyens Disconto Kasse 1846 begyndte sin virksomhed, stod B. som bankens første bogholder og avancerede herfra til administrerende direktør 1858, et hverv han beklædte til sin død. Både som bogholder og senere som direktør var B. den alt dominerende faktor i discontokassen, og hans gode hoved i forbindelse med hans kraftige initiativ tilførte i løbet af en forholdsvis kort årrække banken en stor kundekreds og en levende forretning. Hans vovemod og ihærdighed bragte imidlertid også banken ud i risici som ingenlunde altid var så lette at afvikle, og som nogle gange kom til at koste den store penge. Men det bør i denne forbindelse stadig fremholdes at det var B. der skabte det liv i og omkring banken, som en senere generations bankledere der var mere forsigtige end B. i høj grad har draget fordel af.

B.s store virketrang fandt ikke alene næring i banken. Han nedsatte sig som købmand i Odense og oprettede der Odense Dampvæveri. På mangfoldige andre områder greb han ind i tidens spørgsmål og satte i kraft af sin alsidige begavelse sit præg på adskillige forhold. Som formand for Odense Hahdelsforening har han krav på en ikke ringe del af æren for at foreningen gik så stærkt ind for Odense kanals uddybning med den efterfølgende etablering af en regelmæssig dampskibsfart på England, endvidere havde han alt tidligere været sjælen i den bevægelse som skaffede Odense Nyborg-Strib banen (1865), længe før det efter den oprindelige plan for den jysk-fynske stambane var påtænkt. Det var fra Odense Handelsforening at stødet (1878) udgik til etablering af en ugentlig københavnsk smørnotering og (1883) til den samvirken mellem handelsforeningerne i provinserne og Grosserer-societetets Komité som finder sit udtryk i handelsmøderne. B. stod endvidere i spidsen for den fynske industriudstilling 1858 som i forbindelse med det samtidig afholdte industri-møde blev anledning til oprettelsen af Fyns Industriforening, hvor B. også blev formand. Endelig skal nævnes at B. 1861–72 var et meget virksomt medlem af Odense byråd.