Louis Touscher, Richard Louis (ved dåben Ludvig) Emil Touscher (Toucher), 11.7.1821-4.8.1896, litograf, forfatter, redaktør. Født i Kbh. (Trin.), død i Malmesbury, Kapstaden, begravet sst. T. kaldte sig portrætmaler da han 1843–44 som stråmandsredaktør af Meïr Goldschmidts Corsaren pådrog sig flere retssager anlagt af censor Chr. Reiersen. Ingen af hans portrætmalerier er dog kendte, hvorimod P. B. C. Westergaards katalog nævner seks træsnit eller litograferede portrætter af ham, alle af ringe kvalitet. 1862–63 virkede han som fotograf. Han ernærede sig kummerligt som forfatter af føljetonromaner. Specielt skal nævnes den socialrealistiske Kjøbenhavns Mysterier I-VI, inspireret af franskmanden Eugéne Sues succesroman Paris' Mysterier, 1846–48, efterfulgt af En Kapergast, 1848 og Den rette Hylde, 1862. I perioder var han medarbejder ved eller redaktør af nogle satirisk-politiske folkeblade som Kjøbenhavns Charivari 1846–47, Kaleidoscopet 1848, Republikaneren 1849, Nemesis 1852, Rappée 1860. Påvirket af tidens frihedsrøre og af Fr. Dreiers ideer optrådte han inden for flere af de socialt-filantropiske foreninger som afløste hinanden omkring midten af århundredet, med varmtfølte, men uklare indlæg for underklassens sag. I C. V. Rimestads Haandværkerdannelsesforening stillede han 1852 forslag om en ordning af alderdomsforsorgen hvilende på en arbejder- og tyendeskat. Allerede socialist før Louis Pio sluttede han sig 1871 til Internationale og spillede en ret fremtrædende rolle inden for dennes blandede sektion og dens afløsere. Han skrev en del i Socialisten, var medlem af Social-Demokratens første kontrolkomité og medvirkede ved oprettelsen af flere fagforeninger. Som en slags festarrangør og kasserer for arbejderpartiet var han en af talerne ved grundlovsfesten i Dyrehaven 1875 Efter førernes løsladelse. Pio kunne ikke fordrage ham og benyttede noget regnskabsmæssigt sløseri som anledning til s.å. at få ham afsat fra bladet og udstødt af partiet. T. redigerede endnu april-aug. 1875 ugebladet Arbejdervennen, men nedslået af modgang og skuffelser udvandrede han 1877 med sin familie til Kapstaden hvor han skabte sig en eksistens som tegner og litograf. Hans søn, xylograf August T., 23.6.1846-11.6.1874, var ligeledes et virksomt medlem af Internationale og skribent i Socialisten, ungdommens agitatoriske repræsentant i den første arbejderbevægelses ledelse. Hans artikler, hvoraf faderen efter hans tidlige bortgang optrykte et udvalg som føljetoner i Arbejdervennen 1875, vidner om et helt moderne petitjournalistisk talent.

Familie

Forældre: skibskaptajn Johan Daniel T. (1789–1855) og Augusta Johanne Cathrine Naumann (1794–1853). Gift 1. gang 20.1.1846 i Kbh. (Trin.) med skolebestyrer Johanne Henriette Steinert, født ca. 1809 i Norge (gift 1. gang med højbådsmand Lars Eliasen, død 1839). Ægteskabet opløst 1850. Gift 2. gang 16.2.1851 i Kbh. (Frels.) med Ane Kirstine Hansen, født 1.3.1827 i Frederiksdal, død 15.9.1861 i Kbh. (Johs.), d. af tjenestekarl Hans Pedersen og Mette Kirstine Appelphine Mogensdatter. Gift 3. gang 14.5.1875 på Frbg. med Caroline Johanne Kirstine Pedersen, født 27.5.1845 i Asminderød, d. af husmand Peder Hansen (ca. 1815–76) og Karen Andersen (1811–58).

Ikonografi

Selvportræt graveret på sten.

Bibliografi

Socialdemokraten 1.9.1896. C. E. Jensen og F. J. Borgbjerg: Socialdemokratiets årh. II, 1904 18 75 100 264 275. Henry Bruun: Den faglige arbejderbevægelse i Danm. I, 1938 (reproud. 1977). Oluf Bertolt: Pionerer, 1938 156. – Om Aug. Touscher: Arbejdervennen 11.7.1875. Peder Nørgaard: August Toucher, 1921.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig