Ludvig Pontoppidan

Ludvig Pontoppidan, Jens Kraft Peter Ludvig Pontoppidan, 22.11.1841-20.11.1938, officer. Født i Nebel ved Horsens, død på Frbg., begravet i Kbh. (Garn.). P. var landkadet 1858-60, kadetunderofficer, til han 1861 udnævntes til sekondløjtnant i infanteriet (anc. 1860). Han deltog i krigen 1864, var elev i højskolen og stabsafdelingen 1866-70 – fra 1867 som premierløjtnant – var indtil 1890, afvekslende med praktisk tjeneste, ansat i højere stabe og krigsministeriet, blev 1878 kaptajn, 1890 oberstløjtnant og bataljonschef, 1897 oberst og regimentschef i Odense. Han var tidligt en flittig bidragyder til den militære faglitteratur hvor hans hovedfelter var taktiske og strategiske emner, men hans interesser strakte sig til alt vedrørende krigsvæsen: krigshistorie, organisation, uddannelse osv. Fra 1886 var han en årrække lærer i krigskunst ved Hærens officersskole hvor han ved sin lødige undervisning, sin personlighed, sin hele form øvede stærk indflydelse på officerstilgangen. – Som regimentschef kom han 1898 i strid med de højere myndigheder om marketendervæsenet ved afdelingerne som han af flere og gode grunde helt ville afskaffe eller stærkt begrænse. Denne strid drejede sig dog mere om formen for P.s anordning end om sagens realitet. En mindre velovervejet henstilling kort efter fra ham til regimentets befalingsmænd om en slags hilsen i kirken fremkaldte en pressedebat og resultatet blev at han 1899 stilledes til rådighed og 1901 ved nået tresårsalder afskedigedes uden ansøgning. Om disse to affærer udsendte han 1902 den meget temperamentsfulde pjece Marketender- og Kirkesagen i Odense 1898-99. Han har udarbejdet en del lærebøger i krigskunst, var medarbejder ved E. Neergaards 18. Bataillons Historie (1885) og udsendte 1907 General de Meza i 1864. – P. var en nidkær stridsmand for hvad han anså for ret og rigtigt. Åndelig usvækket op i sin høje alderdom fulgte han med i tidens anliggender og tog hyppigt til orde i dagspressen. – Kammerherre 1894.