M. Mortensen

M. Mortensen, Morten Mortensen, 4.9.1871-2.1.1956, kommunalpolitiker. Født i Rude, Saksild sg, død i Esbjerg. Som ung maskinarbejder, udlært i Århus 1889, fik M. 1897 ansættelse som lokomotivfyrbøder ved statsbanerne med station i Esbjerg og blev lokomotivfører 1908. Han tog virksomt del i sit fags organisationsarbejde, blev bestyrelsesmedlem i Dansk lokomotivmands forening 1900-01 og 1907-12, formand for lokomotivførernes hovedafdeling 1912-15, kredsformand 1915-20. M. var desuden med i tjenestetidsudvalget 1915, i statsbanernes sparekommission af 1920 og sad i jernbaneorganisationernes fællesudvalg 1915-20. At han 1919-25 var præsident for de nordiske lokomotivmænds forbund er udtryk for den anseelse og tillid han nød blandt sine arbejdsfæller. I Esbjerg, som først blev købstad 1898, kom M. ind i byrådet som socialdemokrat 1902 og var 1929-41 borgmester. Han var i en menneskealder med til at lede udviklingen i denne stærkt voksende by som på nogle områder bærer særligt præg af hans initiativ og fremsyn. Det gælder således de tekniske anliggender, bygningen og udvidelserne af de kommunale værker. Allerede tidligt pegede M. på den rationelle løsning af elektricitetsforsyningen for hele Sydvestjylland og tog initiativ til Esbjergs tilknytning til Karlsgårdeværket. M. var formand for Sydvestjyllands forenede elektricitetsværker, 1931-41 formand for Foreningen af købstadkommunale elektricitetsværker og medlem af elektricitetsrådet. Under første verdenskrig var den vanskelige opgave at varetage kommunens brændselsforsyning betroet M. I forbindelse med hans interesse for at skaffe borgerne billige forbrugsgoder står hans arbejde i ledelsen af en række lokale kooperative foretagender. Han var 1924-35 medlem af bestyrelsen for Det kooperative fællesforbund i Danmark og 1923-36 formand for De sammensluttede fælles- og andelsbagerier. Endvidere var han virksom for oprettelsen af Dansk kooperativ assurance hvis formand han var fra stiftelsen 1929 til 1934. – Et andet område hvor det i høj grad skyldes M. at Esbjerg blev foregangsby er forsorgen for de ældre. Byens billige boliger for aldersrentenydere har været forbillede for lignende byggeri i andre byer. Nævnes må også M.s indsats ved indretningen af den kommunale flyveplads og etableringen af luftruten Esbjerg-Kbh. 1937. Den stærke konsolideringspolitik i 30erne kunne nok virke vel bremsende, men var fælles med en lang række andre byer under socialdemokratisk styre. Sin store arbejdskraft lagde M. mere i praktisk arbejde end i tale og agitation.