Magnus Stephensen, Magnus Læssøe Stephensen, 12.10.1903-14.3.1984, arkitekt. Født i Holte (Lyngby), død i Helsingør (Mariæ), begravet Mariebjerg kgd., Gentofte. Efter at have gennemgået teknisk skole med afgang 1924 gik S. på kunstakademiets arkitektskole hvor han tog afgang 1930. Han var derefter på tegnestue hos arkitekterne, professor Edvard Thomsen og Frits Schlegel, men allerede fra 1932 havde han også selvstændig virksomhed. S. har tegnet et stort antal enfamiliehuse, rækkehuse og boligejendomme for forskellige boligselskaber og for Kbh.s kommune. Blandt de større boligbebyggelser kan nævnes Provstegården ved Tagensvej, 1936–37, Bispeparken (blok 2) ved Frederiksborgvej, 1940–41, Dommerparken ved Bogtrykkervej (de fire nordlige blokke og butikkerne), 1945–47, og rækkehusbebyggelsen Carlsro i Rødovre, 1952–53. For Kbh.s kommune har han bl.a. opført den store rækkehusbebyggelse for børnerige familier ved Frimestervej i Husum, 1941–42, og Korsagerskolen på Gislingevej i Husum, 1947–51. S.m. Frits Schlegel har han tegnet ejendommene Gammel-kongevejgdrden og Frederiksberggården, 1939–40, begge på Gammel Kongevej. Disse to ejendomme bærer nok i højere grad præg af Frits Schlegels end af S.s arkitekturopfattelse. Hans mange boligbebyggelser er udtryk for en behersket uortodoks modernisme hvor hensynet til brugen og de menneskelige dimensioner spiller en afgørende rolle. Han tilstræber også at undgå monotonien i de ofte meget store bebyggelser ved at give husene en varieret – af og til næsten pittoresk -udformning.

Ved siden af den ganske omfattende byggevirksomhed har S. tegnet et stort antal kunstindustrielle arbejder. I begyndelsen af 1930erne tegnede han for Fritz Hansens Eftf. nogle pæne billige stoletyper som blev udført i dampbøjet bøgetræ efter Michael Thonets metode, og 1938 indledtes et samarbejde med sølvsmeden Kay Bojesen som resulterede i en række fine korpusarbejder i den glatte, enkle sølvstil som Bojesen også selv dyrkede. I disse tidlige arbejder spores en inspiration fra det æstetisk forfinede japanske kunsthåndværk som S. havde set på en rejse til Østen 1931–32, og som han beundrede. Om disse ting skrev han 1969 s m. sønnen, keramikeren Snorre Stephensen, bogen Brugsting fra Japan. 1952 ophørte samarbejdet med Kay Bojesen, og i de følgende år tegnede S. flere fornemme korpusarbejder i sølv eller rustfrit stål for Georg Jensens sølvsmedje, bl.a. stålbestikket Tuja, 1955, og sølvbestikket Fregat, 1961. 1956 tog S. fat på et nyt materiale, idet han for Den kgl. Porcelains-fabrik tegnede flere stel i porcelæn eller fajance. Det første var det ovnfaste porcelænsstel Patella, 1957 som var en serie praktiske serveringsdele med en smuk spættet brun glasur som egnede sig til at sætte lige fra ovnen på bordet. Senere fulgte fajancestellene Prunella og Timian, begge ca. 1960, med hhv. en mørkegrøn og en mørkviolet glasur. Alle S.s kunstindustrielle arbejder vidner om en sikker formsans og en fin fornemmelse for materialekarakter. De har da også opnået international anerkendelse, idet S. på triennalerne i Milano 1951–60 opnåede at få tildelt ikke mindre end to Grand-prix, tre guldmedaljer og en sølvmedalje. Han er repræsenteret med arbejder på Kunstindustrimuseet og flere udenlandske museer. 1948 modtog S. Eckersberg medaljen.

Familie

Forældre: politiinspektør, senere dommer i Middelfart Karl Emil Stephani S. (1861–1934) og Emmy Frijs Læssøe (1863–1947). Gift 3.6.1939 i Tårbæk k. med sundhedsplejerske Else Margrethe Glarbo Widding, født 31.7.1909 i Foulum, Tjele sg., d. af sognepræst Severin W. (1875–1936) og Ellen Nielsine Nielsen Glarbo (1876–1933). – Bror til Hakon S.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Arkitekten M, 1939 153–56 (Gammelkongevejgården); 1941 188–90 (egei hus); 1942 141–48 (Bispeparken); 1943 129–33 (rækkehuse, Husum); 1948 69–75 (Dommerparken); 1951 147–50 (Korsagerskolen). Esbjørn Hiort: Moderne da. sølv, 1954 38 48–59. Gunnar Jespersen i Dansk keramik, red. Bredo L. Grandjean m.fl., 1960 (særtryk af tidsskriftet Porslin) 124–26. Hakon Stephensen i Mobilia, 1975 nr. 243–44 31–54. M. S. arbejder 1930–78. Kat. fra udstill., Statens kunstfond, m. tekst af Esbjørn Hiort m.fl., 1978 (jfr. Jonna Dwinger i Politiken 11.12. s.å)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig