Malthe Bruun Nyegaard

Malthe Bruun Nyegaard, 3.9.1789-1.4.1877, proprietær, politiker. Født i Urlev, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). N. blev exam. jur. 1811 og fik 1814 tilladelse til at procedere ved retterne. 1818 blev han landvæsenskommissær i GI. Roskilde amt. Han havde en vis berøring med litterære kredse og var ungdomsven med B. S. Ingemann, og 1818 vandt han den sag Jens Baggesen havde anlagt mod Peder Hjort for plagiatbeskyldninger. 1825-42 ejede han Stenalt hovedgård ved Randers og 1843-64 Kokkedal ved Hørsholm. N. blev ivrigt grebet af den begyndende politiske bevægelse efter 1830 og valgtes som deputeret for sæde-gårdsejerne ved det første stændervalg. Han deltog i samlingerne i Viborg 1836 og 1840, men ikke 1838. Han gik stærkt op i sin politiske gerning, tog levende del i forhandlingerne og talte hyppigt, men uden dog at opnå større reel indflydelse. Blandt godsejerrepræsentanterne hørte han til den liberale fløj, men protesterede mod lovbestemt afskaffelse af hoveriet. Han virkede energisk men uden resultat for at få sat præster og embedsmænd på fast gage. Bemærkelsesværdig er hans optræden i spørgsmålet om almindelig værnepligt hvor han rejste omtrent samme spørgsmål som Viggo Hørup mere end en menneskealder senere: hvad skal det nytte? N. afviste her at Danmark selv ved store militære anstrengelser kunne forsvare sig og mente i øvrigt, at civilisationens fremgang ville gøre krig til en sjældenhed. Hvor langt hans synspunkter var bestemt af ønsket om finansielle besparelser og hvor langt der var tale om egentlig forsvarsnihilisme lader sig ikke bestemme. – Justitsråd 1826. Etatsråd 1867.