Marguerite Viby

Marguerite Viby, Ida Marguerite Stenberg Jensen Viby, 25.6.1909-8.4.2001, skuespiller. Marguerite Viby var som skuespiller helt autodidakt. Hun fik allerede fra skoletidens begyndelse klaverundervisning. Men hendes største interesse var dansen, og hun kom tidligt på Emilie Walboms balletskole hvor hun afslørede sine usædvanlige evner. Allerede som 14-årig fik hun sit første engagement i balletten til en revy på Tivolis sommerteater (1923). Derefter tog hun undervisning hos kongelig solodanser John Andersen som førte hende videre i dansens verden på forskellige provinsscener og i Helsingørrevyen. Hun fik sin debut som solist 1926 i Ålborg. Sin første talerolle fik hun som wienerpigen i E. Kaimans operette Cirkusprinsessen som Nancy Nathansen og Gerda Christophersen opførte på en turné i 1928. Så rejste hun med Otto Jacobsen i Tre smaa Piger, og 18 år gammel lavede hun i Århus en forrygende Josephine Baker-parodi. Herfra blev hun kaldt til Scala i København for at erstatte Else-Marie Hansen og kom til at spille sammen med Hans W. Petersen. Dette samspil fortsatte på Casino og senere igen på Scala efter hendes meget store successer som drengen i London i Lygteskær og barpigen i Rose Marie. Så kom endnu en periode på Casino med en række folkekomedier og ind imellem en P.H.-revy i Riddersalen. Fra 1932(-39) var hun ved Apolloteatret hvor hun meget hurtigt blev den kvindelige hovedkraft.

Et af Marguerite Vibys virtuosnumre var Hej, Danmark, vaagn op, rul dig udl, skrevet på Stars and Stripes-melodien af Mogens Dam (1934) som hun sang formummet som en fræk gadedreng. Adskillige gange viste Marguerite Viby hvor fremragende hun forstod at fremstille drengefigurer. I Apollo-perioden fik hun lejlighed til at gæstespille i Oslo og Stockholm. Samtidig gjorde hun en stor filmkarriere. Hun begyndte i stumfilmene med Fy og Bi, og hendes første store succes var i Skal vi vædde en Million?, 1932 på Nordisk Film med Frederik Jensen og Hans W. Petersen. Så fulgte Tretten Aar, Skaf en Sensation og 5 raske Piger inden det helt store gennembrud i Mille, Marie og Mig, 1937 som også kom i en svensk version. I 1941 fik hun Poul Reumert til partner i Frøken Kirkemus.

Marguerite Viby indspillede en lang række film i Sverige under besættelsen og fortsatte herhjemme med bl.a. Den opvakte Jomfru, Sørensen og Rasmussen med Bodil Ipsen og Som du vil ha' mig. Vekslende med filmarbejdet spillede hun en lang række teaterroller på flere teatre hvor hendes vitale, vævre og humørfyldte væsen bragte hende stadig større popularitet. En af de meget store successer begyndte 1965 med Madame Dubonnet i Boy Friend på Gladsaxe teater og fortsatte på Århus teater og derefter som radio-musical i 1970. 1975-76 blev den genopsat på Alléscenen, og heri fejrede hun sit 50 års jubilæum og blev tiljublet som den "evige" steppende Marguerite Viby – lige så sprælsk og adræt som 50 år før.

I det ældre rollefag begyndte Marguerite Viby med Morskab på Alléscenen, 1968, som blev en succes gennem flere sæsoner og desuden blev filmatiseret (1969). På Alléscenen spillede hun mange morsomme ældre damer: Harold og Maud, 1975, Bunbury, 1976 og Mord på menuen, 1979, og på Det ny teater Nitouche med datteren Susse Wold, 1972, No, No, Nanette, 1973 og Ved hanegal, 1981. På Det kgl. teater var Marguerite Viby Donna Olympia i Holbergs Don Ranudo 1982-83. Under anden verdenskrig sang hun 1943 med smittende optimisme Mogens Dams Flyv min Hest i Dagmarrevyen og 1953 den berømte Chaplin-vise Med stok og hat og med skæg af Arvid Müller til Kai Norman Andersens musik. Uden at det på nogen måde blev en karikatur var det en genial fremstilling af figuren Chaplin ved ganske små midler og ægte menneskelighed. I Cirkusrevyen 1965 kom der hele to pletskud: Den jazzende husmor og Før vi fik bil. På TV viste Marguerite Viby en vidunderlig type fra sin samling af vimse gamle koner: "Morten" i serien Een storfamilie.

Marguerite Viby modtog bl.a. det Strandeske legat, Liva Weels jubilæumslegat, den kulturelle fonds hæderspris, Ole Haslundprisen, Olaf Poulsen-legatet, Johanne Luise Heibergs legat, Bodil Ipsens jubilæumslegat og Clara Pontoppidans fødselsdagslegat. 2000 modtog hun en Æres-Bodil.