Maria Nielsen

Maria Nielsen, 20.9.1882-11.9.1931, rektor. Født i Vemmetofte, død i Kbh., begravet Vemmetofte kgd. N. blev student 1904 (privat dimitteret) og læste historie med latin og engelsk som bifag. Hun tog skoleembedseksamen 1910 og fortsatte med at arbejde videnskabeligt samtidig med at hun måtte undervise på forskellige pigeskoler som N. Zahles, Marie Kruses og Laura Engelhardts. 1912 fik hun universitetets guldmedalje for besvarelse af den historiske opgave for 1910/11 om de ikke-nordiske landes deltagelse i handelen på Nord- og Østersøen i 15- og 1600-tallet. Efterhånden optog skolearbejdet hende dog helt, og da Engelhardts pigeskole 1919 blev overtaget af Kbh.s kommune udnævntes hun til rektor og skolen fik navnet Rysensteen gymnasium. Hun havde også som skoleleder store evner og forstod på fremragende måde at varetage sit nye hvervs såvel administrative som menneskelige sider. 1917-19 havde hun været medlem af Privatskolens lærerforenings bestyrelse, nu fortsatte hun i de kommunale gymnasieskolers lærerforenings bestyrelse 1919-21 samt 1923. Som lærer i historie og oldtidskundskab var hun blandt pionererne for at fremme elevernes selvstændige indsats ved at bringe kildeskrifter og billedstof ind i undervisningen, ligesom hun lagde vægt på en mere moderne indstilling til kultur- og samfundshistorie. Hun ønskede i undervisningen at begrænse hukommelsesstoffet til fordel for det selvstændige arbejde, og derfor fik hun på sin skole indrettet et særligt humanistisk laboratorium med alle fornødne hjælpemidler som bl.a håndbøger og lysbilledapparat. Hvordan det egentlige lærebogsstof kunne koncentreres og gøres lettere tilgængeligt gennem rigtigt valgt billedstof viste hun i sin Lærebog i Nordens Historiefor Gymnasiet I–II. 1929-30, og heri sørgede hun også for at få de seneste resultater af den historiske forskning med, ligesom hovedvægten blev flyttet fra ældre tiders historie til den nyeste. Sin store interesse for den historiske videnskab bevarede hun og fulgte med i dens udvikling såvel her i landet som internationalt. Også Folkeforbundets arbejde og dets forsøg på at skabe en international retsorden optog hende stærkt, og personlig fik hun indblik i det ved i en periode at være med ved møderne og arbejdet i Geneve. Sine erfaringer herfra inddrog hun i sin undervisning i samfundslære. Herhjemme var N. blandt initiativtagerne til stiftelsen af Historielærerforeningen og hun blev dens første formand. Desuden var hun medlem af bestyrelsen for Pædagogisk selskab og af redaktionen for Vor Ungdom samt en periode formand for skolescenen.

Personlig præget af fasthed og retsind ledede hun sin skole så der skabtes tryghed og harmoni for både lærere og elever. De økonomisk svagt stillede elever hjalp hun på forskellig måde, og hun fik oprettet Rysensteen gymnasiums sommerhus hvor skolens gymnasiaster kunne få gratis eller billigt ferieophold. N.s demokratiske indstilling gav sig udtryk i vellykkede forsøg på at lade eleverne organisere sig og få et vist selvstyre, så de kunne blive indstillede på at tage del i samfundslivet. – I foreningen Kvindelige akademikere rejste hun 1929 spørgsmålet om de kvindelige studenters alt for ofte elendige boligforhold med det resultat at organisationen lejede et par store lejligheder i Ny Vestergade 7 og her i dec. 1929 åbnede "Det lille akademikerhjem" med plads til godt en halv snes studenter.

Dr.med. Eli Møller havde da i længere tid syslet med lignende tanker, og en koordination førte 1932 til at Kvinderegensen stod klar til at modtage sine første beboere, heriblandt syv fra Ny Vestergade. Dette nåede N. ikke at opleve, men hun var i opførelseskomiteen i høj grad med til at præge retningslinjerne for Kvinderegensens interne administration og tilrettelæggelsen af rammerne for beboernes daglige tilværelse.