Marie, Marie Sophie Frederikke, 28.10.1767-21.3.1852, dronning. Født i Hanau, død på Amalienborg, begravet i Roskilde domk. M. voksede op ved forældrenes miniaturehof i Slesvig og på landstedet Louisenlund. Naturligt blev hun opdraget på tysk, og først efter forlovelsen med den danske kronprins fik hun undervisning i dansk. Ægteskabet blev indgået på trods af kongehusets rådgivere og ligeledes under modstand fra kronprinsens søster Louise Augusta og hendes mand, og der er ingen tvivl om at M.s far, hvis ægteskabelige forbindelser med kongehuset ligeledes var blevet gennemtrumfet mod regeringens ønske, havde manøvreret stærkt, og at han senere søgte at øve indflydelse på sin svigersøns politiske handlinger. At kronprinsen besluttede sig for kusinen kan rimeligt opfattes som udslag af hans ofte stædigt fastholdte vilje til at bestemme selv. Om noget inklinationsparti var der ikke tale. Bryllupsfestlighederne i Slesvig strakte sig over et par måneder, og indtoget i Kbh. 1790 var en vældig folkefest. Ved hoffet betragtedes M. som ret ubetydelig og hun førte en meget tilbagetrukken tilværelse; det ægteskabelige liv vanskeliggjordes med tiden af en sygdom hun havde pådraget sig efter otte børnefødsler, seks af børnene døde som spæde, og fra 1818 måtte hun affinde sig med at kongen tilbragte sine private timer med sin maitresse, fru Dannemand. - M. fulgte kronprinsen til hovedkvarteret i Holsten hvor hun 1808 efter Christian VII's død blev proklameret som dronning. Mens kongen 1814-15 overværede fredskonferencen i Wien var hun indsat som regent, og efter hjemkomsten blev hun sammen med ham salvet i Frederiksborg slotskirke. - 1825 gav hun kongen ideen til at gøre hertug Wilhelm af Holstein-Beck, der var gift med hendes søster, til hertug af Glücksborg, og sønnen Christian (IX), der 1832 kom til Kbh., betragtede kongeparret som deres egen.
I det stillestående Kbh. i kriseårene efter krige og statsbankerot blev kongeparret det populære symbol på småborgerlig familiehygge og landsfaderlig enevælde, når de med døtrene spadserede i Frederiksberg have eller sejlede på kanalerne. M. havde gjort genealogiske studier og udgav 1822-24 Supplement-Tafeln zu Joh. Hübners genealogischen Tabellen hvortil hun forberedte en ny, udvidet udgave efter kongens død, men den blev ikke udgivet (manuskript i Kgl.bibl.). De nationale spændinger der udløstes i hertugdømmerne 1848 forstod hun ikke, men de brud og fjendskaber der skabtes i familien gik hende nær.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.