Marius Hammann

Marius Hammann, 25,5.1879-16.2.1936, maler. Født i Thisted, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). H. tog realeksamen i Thisted og kom i 17-årsal-deren til København. Her stod han i malerlære og blev svend ca. 1900 samtidig med at han passede sin uddannelse i teknisk skole (lærere: Ole Pedersen og Søren Lund) og på akademiet (under Frants Henningsen og Otto Bache, fra okt. 1896 til han fik afgang april 1901). 1904 debuterede han på Kunstnernes efterårsudstilling, udstillede her 1907-12, 1914-15 og deltog regelmæssigt i forårsudstillingerne på Charlottenborg siden 1908; desuden sås billeder af ham på Kunststævnet i Forum 1929 og de danske udstillinger i Brooklyn, USA 1927, Helsingfors 1928, Amsterdam 1934. Retrospektiv udstilling i Kunstforeningen 1933. H. foretog sin første rejse 1899 på Larsens Håndværkerlegat til Tyskland, Holland og Italien. For egen regning opholdt han sig godt halvandet år i Paris 1906-07, og.senere var han i Italien 1923 (Rom) og 1924 (Sicilien, Anticoli) og i Frankrig og Italien 1926-27 (Paris, Provence, Venezia). H. videreførte navnlig i sine tidlige portrætter traditionen fra Julius Paulsen, men omsatte den til sin tids kunstneriske sprog. Han var stærkt påvirket af vennen Edvard Weie hvad der gradvis førte ham ind på lidt mere flot og summarisk malemåde selv om han stadig bibeholdt sin tilknytning til klassisk dansk kunst. I sine ungdomsbilleder fra rejserne i syden var han dog påvirket af impressionisterne, men udviklingen fra hans første lidt mørke billeder fra Paris til de lysmættede billeder fra Grenåkanten er mærkbar. Det er som om han først i 20erne og som en moden kunstner smed al den tyngende skolelærdom over bord og først da følte sig fri af forbillederne. Lejlighedsvis har han dyrket det i gammeldags forstand fornemme bybillede med et fint blik for malerisk tone og arkitektoniske værdier (Fra Baadsmandsslræde, 1911; Fra Piazzellaen i Venedig. 1927). Trods det lyriske der kunne være over hans billeder opnåede hans kunst dog aldrig den store udbredelse, og hans gamle lærer Otto Bache undrede sig ofte over at han ikke for længst havde manifesteret sit talent. Det var en begrænset kreds der værdsatte hans kunst. Malerier i Randers og Maribo museer.