Marius Vibæk

Marius Vibæk, Johan Marius Sørensen Vibæk, 10.6.1873-26.1.1938, stifter af Handelshøjskolen i Kbh., historiker. Født i Bordrup, Oksby sg., Ribe amt, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). V. blev student 1892 (privat dimitteret). 1896 fik han universitetets guldmedalje for en afhandling om et emne fra den germanske sproghistorie. Efter skoleembedseksamen (tysk, latin og fransk 1899) studerede han filologi i Leipzig og Berlin (1899-1900) og fortsatte sit videnskabelige arbejde med at udgive Karl Verners afhandlinger og breve (1903). Sammen med Fr. Ingerslev opbyggede han et system af lærebøger til undervisning i tysk, som fik stor udbredelse, og han deltog i tilrettelægningen af tyskundervisningen efter skoleloven af 1903. – Hans ansættelse ved købmandsskolen (1901) og ved Niels Brocks handelsskole (1903) fik ham imidlertid til at koncentrere sig om handelsskoleundervisningen der blev hans egentlige livsgerning, og han fik en stadig stigende indflydelse på organisationen af købmandsskolen og retningslinjerne for dens vidtforgrenede undervisning. Han blev overlærer 1906, forstander 1920; direktør for Foreningen til unge handelsmænds uddannelses skoler 1927. Han satte på mange områder sit præg på den danske handelsskoles udvikling; således tog han initiativet til oprettelsen af Danmarks handelsskoleforening 1910 hvis tidsskrift han redigerede 1910-13, og af de statsunderstøttede handelsskolers pensionskasse 1914. Han var i handelsskolekommissionen med til at forberede handelsskoleloven af 1920 og havde sæde i handelsskolerådet 1920-35.

Sin betydeligste indsats i dansk erhvervsliv har V. dog ydet som skaber af Handelshøjskolen. Efter en studierejse til Stockholm fik han 1917 indført aftenforelæsninger for modnere forretningsfolk på Købmandsskolen. Denne undervisning hvis grundstamme var regnskabsundervisningen udbyggedes efterhånden til en mere systematisk uddannelse som afsluttedes med en diplomprøve. Det havde kostet V. megen kamp at nå så vidt; størstedelen af handelsstanden mødte hans planer med skepsis. Men da først undervisningen havde fundet sin form udviklede den sig hurtigt, og 1924 nåede V. endelig det mål han med sej energi gennem årene havde fastholdt, at få oprettet en toårig dagundervisning for studenter. I forbindelse med den stadig voksende aftenundervisning formedes der her en handelshøjskole som ved sine krav om at undervisningen på de højere trin skal kombineres med arbejde i praktisk virksomhed fik et særpræg i forhold til lignende institutioner i andre lande. V. var klar over at hans opgave var at skabe en tidssvarende teoretisk uddannelse, men han forstod tillige værdien af et nøje samarbejde med de mennesker som skulle beskæftige de unge. Han søgte derfor at knytte erhvervslivets folk til Handelshøjskolen – som tidligere til Købmandsskolen – som rådgivere og censorer; på den måde lykkedes det ham tillige efterhånden at sprede større forståelse for en videregående uddannelse blandt dét praktiske livs mænd. Allerede ved sin overgang fra filologien til handelsskolen havde han med den grundighed som prægede alt hans arbejde taget studiet af handelshistorien op. Det var derfor naturligt at han kom til at virke som docent i dette fag ved Handelshøjskolen. Af hans undervisning udgik Den danske Handels Historie fra de ældste Tider til vore Dage I–III, 1932-38 hvori han giver en skildring af under hvilke former og vilkår man til de forskellige tider har handlet her i landet, til dels på baggrund af verdenshandelen. Mere indgående behandlede han C. F. Tietgen, fra hvilke studier foreligger C. F. Tietgen og hans Samtid. Den unge Tietgen, 1929 og Krisen i 1857, 1943 (udg. af Jens Vibæk). 1930 havde han udgivet Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse 1880-1930. – Det der særlig kendetegnede V. som leder var fasthed og myndighed. Han arbejdede altid efter ganske bestemte hovedlinjer, selv om de for andre først efterhånden trådte klart frem. Dette forhindrede ikke at han var rede til at ændre undervisningsformen så snart han mente det var påkrævet, og altid havde et klart blik for hvilke nye undervisningsområder erhvervslivets udvikling krævede. – Dr.rer. pol.h.c. ved universitetet i Tartu 1932.