Markvard Rantzau

Markvard Rantzau, ca. 1590-19.6..1640, officer. R. deltog som kompagnifører i Kalmarkrigen. Under Christian IVs rustninger 1621 fik han brev på at hverve fodfolk og ved kongens forberedelser til deltagelse i trediveårskrigen i febr. 1625 bestalling som kaptajn til fods. Snart efter nævnes han som oberstløjtnant og deltog med hæder i den kongelige hærs tog til Schlesien 1626-27; navnlig forsvarede han med tapperhed i juli 1627 Troppau mod Wallenstein; da han måtte overgive staden fik han ret til at forlade den med sine tropper, og over Warnemünde lykkedes det ham at komme til Danmark. April 1628 blev han kommandant i Glückstadt, og forsvaret af denne fæstning blev hans livs bedrift. Samtidig med at han i sine indberetninger til kongen ikke lagde skjul på de mislige forhold lykkedes det ham at beherske disse og modstå fjenden; han udfoldede en kraftig virksomhed og gjorde gentagne gange heldige udfald, således i begyndelsen af 1629 både mod Wilster marsk og mod Krempe. Fæstningen blev, takket være ham, reddet for kongen, og han beholdt også efter freden kommandantskabet i den indtil han omtrent ved nytår 1630 aftrådte det til Christian Pentz. Allerede 1626 havde han fået Hanerau gård og gods i Holsten i forlening, 1628 fik han tillige Søllemarkgård på Samsø frit; den sidste afstod han 1629 mod at få livsbrev for sig og sin hustru på Hanerau. 1635 fik han bestalling som generalmajor ved defensionsvæsenet i hertugdømmerne og beholdt dette hverv til sin død 1640. 1637 blev det overdraget ham at forfatte et svar til Hamburg til forsvar for Elbtolden, og n.å. blev han sendt til den kejserlige general Gallas for at bevæge ham til at afstå fra indkvartering i Holsten. 1637 fik han patent af kongen til at hverve et fodfolksregiment på 3000 mand, det senere såkaldte "Gamle danske regiment".