Martin Joensen

Martin Joensen, Esbern Martin Sofus Joensen, 19.4.1902-25.12.1966, forfatter. Født i Sandvik, død i Tvøroyri, begravet sst. J. deltog i sin tidlige ungdom i vanligt bondearbejde i sin hjembygd og sejlede med færøske fiskeskibe under Island. Vinteren 1922–23 tilbragte han på Færøernes folkehøjskole i Torshavn, kom herefter på seminariet sst. hvorfra han tog lærereksamen 1926. Han virkede derefter som lærer i de to småbygder Akrar og Vikarbyrgi, siden i Sandvik 1928–44 og ved realskolen i købstaden Tvøroyri 1944–64, indtil helbredssvigt nødte ham til at opgive lærergerningen. Han besøgte Danmarks lærerhøjskole 1938–39 og 1960–61 og var i 14 år kordegn ved kirken i sin fødebygd Sandvik. – Trods skrøbeligt helbred udfoldede J. en flittig skribentvirksomhed alt mens han støt røgtede sit skolearbejde og tillige i nogle år redigerede det færøske socialdemokratiske partis avis Føroya Sosialdemokratur. J.s skønlitterære arbejder er romanerne Fiskimenn, 1946 og Tað lýsir á landi, 1952 samt novellesamlingerne Útrák, 1949, Klokkan ringir, 1962, Heimadoktarin: Søgur 1934–44 og Gamli madurin og varðin: Søgur 1945–64. Bøgerne er udkommet i to-tre oplag. J. råder over en levende fremstillingsevne. Hans skildringer fra de færøske islandsfiskeres strabadsfyldte og udsatte tilværelse i sejlskibenes tid former sig for en del som realistiske reportager; men hans sikre sprogfølelse, sobre fortællestil og varme sympati for og solidaritet med de mennesker, han skildrer, hæver hans socialrealistiske skildringer op i digtningens plan og skaffer hans bøger mange læsere.