Martin Kristensen - seminarieforstander

Martin Kristensen, 8.11.1842-9.4.1931, seminarieforstander. Født i Hvejsel, død i Brund ved Horsens, begravet i Tolstrup ved Horsens. Allerede som 14-årig kom K. fra sit nøjsomme hjem til Uldum højskole, og efter vikar- og omgangsskolevirke de følgende år blev han 1860 optaget på det nærliggende Jelling seminarium hvis grundtvigske forstander H. J. M. Svendsen inden hans dimission 1863 fik ham antaget som lærer på Grundtvigs højskole Marielyst. Uden for skoletiden her kom han under N. F. S. Grundtvigs påvirkning i Vartov, i hans hjem og ved læsning af hans store mytologi fra 1832. Da Marielyst på grund af krigen ikke fik elever i sommeren 1864 blev K. lærer ved P. Bojsens seminarium i Gedved hvor han havde vikarieret en kort tid inden han kom til Marielyst. Ved Gedved fortsatte K. som lærer til sin afsked 1912, fra 1896 tillige som forstander sammen med J. Byskov. K. var en ualmindeligt alsidig, grundig og nøgtern lærer der vandt elevernes hengivenhed og bestandig søgte at udvide sine kundskaber ved kurser, rejser og læsning. Allerede som ung havde han ved et høstmøde i Dalum 1866 modtaget stærke indtryk af Christen Kold, og det var påvirkningen fra ham og Grundtvig der prægede hans litteraturfortolkning – der aldrig nåede ud over 1870. "Gamle Martin" som eleverne kaldte ham mindede med sit mægtige skæg om oldtidsheltene som han jævnsides med samtidens mere prosaiske portrætter holdt af at fremstille – også i de omkring 3000 kultegninger som han udførte – og som skaffede ham ekstra indtægter til underhold af hans store familie hvoraf fem sønner gik lærervejen. Under arbejdet med disse tegninger lod han sønnerne læse op for sig til nytte for sin undervisning. Den var for ham hovedsagen, og sammen med den mere udadvendte Byskov gav han seminariet ry som et af landets lødigste, videreførende en tradition der stammede fra L. C. Mullers og Svendsens tid. I provisorieårene var K. hårdnakket skattenægter og formand for Horsensegnens demokratiske forening. Men han sagde nej til gentagne opfordringer til at stille sig til rigsdagen. Efter sin afgang skrev K. bogen om vennen Niels Lindbergs Liv og Gerning, 1922. – For Nationalmuseet opmålte og kortlagde K. oldtidsminder i Vor og Nim herreder, fik fredlyst gravhøje og sikret oldsagsfund. Hans arkæologiske interesse tog hans sønner del i, og en af dem, Frode Kristensen i Tørring, født 12.3.1867, død 16.3.1927, fandt 1894 det første hvedekorn i et lerkarskår, hvorved korndyrkning i oldtiden blev påvist. Han opdagede også de første jyske indlandsbopladser fra stenalderen, Gudenåkulturen.

Familie

Forældre: gårdejer Christen Jensen (1807–75) og Johanne Marie Jensdatter (1809–57). Gift 19.5.1866 i Hvejsel med Karen Jensen (Dalgaard), født 13.7.1840 i Knude ved Hvejsel, død 13.9.1906 i Gedved, d. af gårdejer Jens Andersen (1818–77) og Karen Marie Jensdatter (1814–83).

Udnævnelser

R. 1912.

Ikonografi

Litografi af I. W. Tegner, 1892, efter foto. Mal. af Hans Erichsen (Gedved seminarium). Tegn. af Sigurd Kristensen. Foto.

Bibliografi

M. K. i Gjedved seminarium 1862–1912, 1913 45–54. -Sigurd Kristensen sst. 195–201. Anders Uhrskov i Højskolebl., 1922 1331–38. Kristen A. Lange sst. 1931 729–31 750f 761–64 782f. Anders Uhrskov: En bog om Byskov, 1960 35–39. Omkr. et seminarium, red. H. Høyer-Nielsen, 1962 42f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig