Mathias Hans Rosenørn, 24.11.1814-30.3.1902, indenrigsminister, historisk forfatter. Født i Randers, død i Kbh., begravet i Randers. R. blev student 1831 fra Sorø og cand.jur. 1836 hvorefter han 1837 blev ansat i danske kancelli. På en rejse i Tyskland, Frankrig, England, Belgien og Holland 1838–40 studerede han statsret og praktisk politik. 1841 blev han kancellist, 1842 anden protokolfører ved stænderforsamlingerne, 1843 referendar i kabinetssekretariatet og s.å. kommitteret i generaltoldkammer- og kommercekollegiet. I Sorø havde han været påvirket i liberal retning men kom i Kbh. under stærk indflydelse af sin stedmors far P. C. Stemann, i hvis hus han en tid boede. Han nærmede sig dennes politiske synspunkter og regnede sig i slægt med engelsk reformvenlig konservatisme, skrev en del artikler i Berlingske Tidende og i pastor H. K. Rasks Dansk Ugeskrift for alle Stænder og udgav 1844 anonymt Om Hertugdømmernes Forhold til Nationalbanken i Kiøbenhavn. Han havde imidlertid vanskeligt ved at finde sin plads i tidens brydninger, og dette var ikke uden del i at han 1847 modtog stillingen som stiftamtmand over Island og amtmand i Sønderamt.

Under et ophold i Kbh. udnævntes R. 21.9.1849 til indenrigsminister i novemberministeriet. Han erstattede P. G. Bang hvis syn på en konstitutionel forbindelse mellem Danmark og Slesvig afveg fra hans kollegers, men som i øvrigt også var utilfreds med at han ikke over for dem og rigsdagsflertallet kunne gennemføre en tvangsfæste-lov. R. indtog i begge punkter en mellemstilling og søgte at undgå for tæt tilknytning til noget af partierne. I det slesvigske spørgsmål stod han de nationalliberale nærmest, men indså umuligheden af at fortsætte deres oprindelige politik. Inden for landbovæsenet var han stemt for moderate reformer og gennemførte 1850 hoverilovene. Han øvede en del indflydelse i udenrigspolitiske spørgsmål og var den der affattede instrukserne for H. C. Reedtz før Warszawamødet. Under presset fra bondevennerne der ønskede det Bangske fæsteafløsningsforslag gennemført søgte R. allerede dec. 1850 sin afsked, og han afgik med det samlede ministerium juli 1851. Han var derefter 1852–53 konst. kabinetssekretær, 1854 chef for Statistisk bureau, 1854–85 amtmand i Randers, 1859–1901 kommissarius for de jyske statsbaner, hvortil efterhånden kom en række privatbaner. Han var 1849–52 folketingsmand for Roskilde, 1852–53 for Søndervinge, 1853–54 for Kbh.s 3. kreds, 1856–61 medlem af rigsrådet. Han tog del i kampen mod Ørsted og var en tid formand for rigsrådets finansudvalg. 1884 stillede han sig som højremand til folketinget i Randers. Han afslog 1856 stillingen som overpræsident i Kbh. og 1860 D. G. Monrads tilbud om indenrigsministerposten. Han havde allerede som ung vist sin historiske interesse ved som Stemanns befuldmægtigede at redde en del af J. S. v. Møstings arkiv fra undergang; senere syslede han med studier over middelalderens historie og udgav 1873–1901 i to bind en righoldig materialesamling til Niels Ebbesens tids historie. Han var J. P. Traps rådgiver og medarbejder ved værket om Danmark. 1865–95 var han bestyrelsesmedlem i Selskabet for jydsk historie og topografi, 1885–1901 formand for Samfundet for dansk-norsk genealogi og personalhistorie. 1888 udgav han Løsrevne Blade af Livsminder, hvori han bl.a. giver en noget gunstigere dom over Frederik VII end J. N. Madvig, og 1893 pseudonymt pjecen Jacob Scavenius og Lars Dinesen. -Kammerjunker 1838. Kammerherre 1850. Gehejmekonferensråd 1885.

Familie

Forældre: ritmester, senere generalkrigskommissær Peder Otto R. (1778–1847, gift 2. gang 1822 med Catharina Elisabeth Stemann, 1789–1870) og Eleonore Hellesen (1782–1816). Gift 23.11.1844 i Kbh. (Frue) med Ludovica Emilie Olrik, født 14.6.1815 i Helsingør, død 25.9.1878 i Randers, d. af rådmand, hospitals-forstander, senere justitsråd Holger Ludvig O. (1769–1824) og Anna Sophie Hellesen (1774–1857).

Udnævnelser

R. 1847. K2. 1852. DM. 1862. S.K. 1871.

Ikonografi

Mal. af F. Storck ca. 1826 (Randers mus.), af frk. Storch (sst.) og af Ellen Daugaard (sst.). Litografi 1856 og af I. W. Tegner, 1880, efter fotografi. Foto.

Bibliografi

Kilder. M. H. R.: Løsrevne blade af livsminder, 1888. Danske mag. 7. r. I, 1934–36 226–66 282–86 304–09 (breve fra C. F. Wegener). Danske politiske breve, udg. Povl Bagge m.fl. I-IV, 1945–58.

Lit. Elisabeth Rosenørn i Fra Randers amt XVIII, 1924 41–61; XIX, 1925 70–84; XX, 1926 61–83; XXI, 1927 44–77 (familieerindr.). Poul Reitzel sst. XXIX, 1935 73–103. Samme: Blade af en slægts hist., 1932. N. Neergaard: Under junigrundloven I–II, 1892–1916 (reproudg. 1973). Dansk adelsblad IV, 1914 41 f. Gehejmerådinde Andræs politiske dagbøger, udg. Poul Andræ II, 1916. A. F. Kriegers dagbøger I-VIII, 1920–43. H. G. Olrik: Erindringsbilleder,1969 63-68. Alb. Olsen: Studier over den da. finanslov 1850–64, 1930 188.

Papireri Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig