Matthis Jochimssøn, ca. 1680-.tidligst 1735, ekspeditionsrejsende. Født i Frederikshald. Handelsuddannet hjemme og ude nedsatte J. sig som nygift købmand 1703 i Strömstad, Bohuslän, Sverige, lige syd for grænsen til Norge. Det var i sig selv betænkeligt, og både han og faderen blev 1710 arresteret, mistænkt for maskepi med svenskerne under den store nordiske krig. Begge blev dog frikendt 1714. Derefter var J. købmand i Frederikshald og forpagtede en tid konsumptionstolden der og et par andre steder, men tabte sin formue på møllerivirksomhed i Frederikstad. 1729–32 var han i Island for at undersøge hvorledes den islandske produktion kunne forøges, og finde veje til afhjælpning af den aftagende befolkning. Han nedfældede sine indtryk og meninger i Anmærkninger giort over Islands Indbyggeres fattige og forarmede Tilstand (ms. i Det kgl. bibl., Ny kgl. Saml. 1679 4°). Han høstede megen anerkendelse for beretningen, men hans tanker og ideer blev ikke fulgt aktivt op. J. så sig herefter om efter et andet virkefelt. Det er meget betegnende at han gav sig selv titel af "omrejsende" (Travailleur). Efter hans Islandsophold lå det lige for at han skulle tage en tilsvarende opgave op i det i de år aktuelle Grønland. Her var der gjort flere forsøg af Hans Egede på at finde Østerbygden, og major C. E. Pors havde forgæves prøvet at angribe indlandsisen. 1732 foreslog J. at han rejste på en rekognosceringsfærd til Vestgrønland med henblik på at finde Østerbygden og tillige undersøge bosætningsmulighederne for islændinge, norske og danske og produktionsmulighederne for dem. Sandsynligvis ved overkrigssekretær Poul Vendelbo Løvenørns mellemkomst fik han bevilget midler til en ekspedition med det nævnte formål. Han tog af sted samme år hvor han foretog undersøgelser i Godthåbs omegns fjorde og langs kysten til Holsteinsborg. Indlandsisen havde han på forhånd måttet opgive. 1733 rejste han med ledsagere sydefter og nåede til 60° 30' n. br. til Sermiligarssuk fjord som han troede var (det ikke eksisterende) Frobisher Strait, men han blev standset af fjordens bræis. Han vendte tilbage til Godthåb hvor han foretog en "mineralogisk Reise" ind i Godthåbsfjorden, og rejste så til København. Han havde ved sine iagttagelser konstateret landhævningen, noget om kompasmisvisningen, isforholdene og varme kilder, men kunne intet yde vedrørende eventuelle bosættelser. Han og hans søn udarbejdede et kort som endnu findes sammen med nogle observationer og spredte indberetninger, deriblandt en meget positiv karakteristik af Hans Egede og hans familie. – Efter hjemkomsten nedsatte han sig som købmand i Frederikshald, men hans videre levnedsløb kendes ikke.

Familie

Forældre: købmand, senere kommerceassessor Jochum Matthiesen (1650–1721) og Kirsten Heidemarck (1661–1726). Gift 1703 med Maria Brinck.

Bibliografi

Minerva, 1788 III 18–77 (skrivelse til geheimeråd Løvenørn). M. J.s grønlandske relationer, Oslo 1928 = Oslo etnogr. museums skr. IV,3. Skrivelser ang. J.s Grønlandsekspedition, ved H. Ostermann, Oslo 1946 = Medd. fra Norges Svalbards- og Ishavsundersøkelser LXIV. – L. Bobé i Det grønlandske selsk.s årsskr. 1915, 1916 50–58. Jon Adils: Den danske monopolhandel på Island, 1926–27 679f. H. Ostermann: Nordmænd på Grønland I, Oslo 1940 443–48. F. Gad: Grønlands hist. II,1, 1969.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig