Max Lobedanz

Max Lobedanz, Max Arnold Lobedanz, 28.6.1888-29.1.1961, bibliotekar, forfatter. Født i Kbh. (Jac), død i Kbh. (Sundby), urne på Sundby kgd. L. blev student 1905 fra Østre Borgerdydskole og tog 1910 magisterkonferens i alm. og sammenlignende litteraturhistorie. 1910-15 var han i flere perioder assistent ved Det kgl. bibliotek og 1914-16 sekretær i kommissionen til ordning af de militære biblioteksforhold. 1917 blev han knyttet til Den kgl. veterinær- og landbohøjskoles bibliotek (nu Danmarks veterinær- og jordbrugsbibliotek) hvor han 1919 blev underbibliotekar og 1925 udnævnt til chef. - Til trods for stramme budgetrammer lykkedes det ham at gøre biblioteket, der siden 1927 fungerede som det landsdækkende hovedbibliotek for landbrug m.v., til et efter tidens forhold meget rationelt forskningsbibliotek. Han gennemførte en række katalogmæssige forbedringer, indførte fotokopiering og andre moderne hjælpemidler samt forbedrede publikumstjenesten. Han tog sin afsked 1958 efter 33 år som biblioteksleder. - L. underviste en årrække på Statens biblioteksskole og havde flere tillidshverv i biblioteksverdenen; bl.a. var han 1939-46 formand for forskningsbibliotekernes bibliotekarforening og udnævntes 1957 til foreningens æresmedlem. - L. udgav et par arbejder om P. C. Abildgaard, var medredaktør af landbohøjskolens jubilæumsskrift fra 1958 og redigerede i mere end 25 år højskolens årsskrift, men hans omfattende litterære virksomhed falder inden for det skønlitterære område og afspejler hans vidtspændende humanistiske interesser. 1917 udgav han en biografi om den franske kritiker og forfatter fra 1800-tallet Barbey d'Aurevilly og 1943 digtsamlingen Atlantis, ligesom han udgav skuespillene For første og sidste Gang, 1919 og De Uvidende. 1927. 1931 skrev han teksten til Poul Schierbecks opera Fête galante. Gennem årene udfoldede han en omfattende og højt værdsat virksomhed som oversætter bl.a. af skuespil til de kbh.ske scener, og 1951-61 gennemførte han den bedrift at udgive en oversættelse af tolv af Racines dramatiske værker, et arbejde der i særlig grad viser hans fremragende sans for sprogbehandling og sikre øre for sprogets musik.