Mette Marie Astrup, 25.4.1760-16.2.1834, skuespiller. Født i Kbh. (Nic), død sst., begravet sst. (Garn.). P. Rosenstand-Goiske bevidner at hendes figur var meget smuk og hendes plastik fuldkommen skøn, men hendes smukke ansigt udtrykte ofte kun foragt uden sans for det, han kaldte "det sande ædle". Hun repræsenterede den fransk klassiske tragedies affektspil og stiliserede replikbehandling som hun havde lært af E. C. A. Bøttger (madame Rose). Med flid studerede hun sine hovedroller som "Zarine" af J. N. Brun, "Johanna Montfaucon" af Kotzebue og "Idda" af Falsen. Især udmærkede hun sig som fornemme verdensdamer og unge koketter (fru Møenstrup i Dyveke, Amalia i Ifflands Gamle og nye Sæder): K. L. Rahbek priste hendes følsomme fremstilling som Sophie i Diderots Huusfader for dens sandhed og "legemlige veltalenhed". A.s position på teatret styrkedes af hendes forhold til teaterchefen A. W. Hauch som varede livet igennem. Han var sandsynligvis far til hendes søn Adam Wilhelm Astrup, der senere blev frikorporal, og teaterchefen var eksekutor i hendes bo. Clemens Tode roste hendes ædle, sentimentale roller i det larmoyante repertoire, mens Rahbek fortæller at hun for Ewald stod højt for sin overordentlig dejlige og fortræffelige udførelse som valkyrien Rota i Balders Død. For Rahbek selv var hendes grevinde Orsina "et uovergået ideal". Mens J. C. Rosing var Melpomene stod A. for ham som Juno.

Familie

Forældre: portner (kgl. schweizer) ved Komediehuset Sven Andersen A. (ca. 1708–92) og Dorthe Maria Nielsdatter (ca. 1725–1809). Ugift.

Ikonografi

Tegn. af C. Hornemann, 1806 (Teatermus.), senere stukket af Lips. Mal. af H. Hansen, 1813 (Fr.borg). Tegn. af Senn (Teatermus.), stukket af Lahde. Tegn. af ubekendt (Det kgl. teater).

Bibliografi

Robert Neiiendam: Breve fra da. skuespillere I, 1911. -Clemens Tode: Dramatisk tillæg, 1788 122 166. K. L. Rahbek: Minerva 1789 IV 158; 1790 II 437. Samme: Erindringer I, 1824 254; II, 1825 46 240; III, 1825 319; IV, 1827 125 338 419. P. Rosenstand-Goiske: Krit. efterretninger, udg. C. Molbech, 1839 82f 99f. Aug. Bournonville: Mit teaterliv III, 3, 1878 232–34.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig