Mogens Friis

Mogens Friis, 7.9.1623-9.7.1675, greve til Frijsenborg og baron til Frijsenvold, rentemester, gehejmeråd. Født på Skumstrup (Vilhelmsborg), død i Kbh., begravet i Trin. k. F. fik en god og alsidig adelig opdragelse, først hjemme, senere hos Holger Rosenkrantz til Fröllinge og Laxmand Gyldenstierne til Bjersgård, derpå 1634-41 på Herlufsholm og 1641-43 på Sorø akademi som han viede en trykt latinsk afskedstale (Soræ Encomion, 1643), endelig 1643-44 i Leiden. Torstensonkrigen kaldte ham hjem til Danmark hvor han ansattes i danske kancelli som sekretær i hvilken egenskab han var attacheret de danske forhandlere ved Brømsebrounderhandlingerne 1645. Marts 1646 afgik han fra kancellitjenesten for at genoptage sine afbrudte studier i det fremmede. Han var fjorten måneder i Paris og gennemstrejfede senere det meste af Frankrig. 1648 vendte han efter sin faders ønske hjem, tidsnok til at overvære Christian IVs ligfærd.

I de følgende år genoptog han sin tjeneste i kancelliet samtidig med at han forvaltede de betydelige godser som først moderen og derpå faderen efterlod ham. Han hørte vistnok til dem inden for det yngre adelige slægtled som søgte tilknytning til kongen og hoffet; 1650 fulgte han hertugdømmernes kgl. statholder grev Chr. Rantzau på hans sendefærd til Wien og tyske hoffer. Efter hjemkomsten forlenedes han 1652, kort før sit bryllup med kanslerens datter, med Helgeland i Nordlandene; hertil føjedes 1656 Tønsberg provsti. Som jysk landkommissær fra 1656 aflagdes han desuden med et præbende i Viborg. Under krigene 1657-60 var han generalkommissær ved de allierede hære og indtrådte juli 1658, sikkert støttet af sin svoger, øversterentemester Peder Reedtz (1614-74), som rentemester i rigets centrale finansforvaltning. Efter Kbh.freden deltog han 1660-61 i Malmøforhandlingerne om det skånske vederlagsgods. Som de andre medlemmer af centraladministrationen medunderskrev han ikke de adelige indlæg på stændermødet 1660, men hans navn findes under akten om håndfæstningens kassation, og han beholdt sit embede og blev assessor i det nov. 1660 oprettede skatkammerkollegium. Han havde her navnlig søetatens finanser under sig og indlagde sig fortjeneste ved at værne de til flåden lagte indtægter mod indgreb fra hær- og hofetatens side, men besad hverken indflydelse eller evne nok til virksomt at modarbejde den slendrian som under Christoffer Gabels ægide indtrådte i finansforvaltningen. Sammen med rigsfeltherre Hans Schack deltog han 1668 i forhandlinger i Husum med gottorpske kommissærer om østersfangsten ved Vesterhavsøerne m. m. Sit gamle len Helgeland ombyttede han 1661 med Lister amt og Mandals fogderi som han nød "kvit og frit".

F. besad betydelige administrative og diplomatiske evner og stod på højden af sin tids dannelse hvorom bl.a. hans værdifulde bibliotek, som senere indlemmedes i det kongelige, vidner. Det herskende træk hos denne ætling af en gammel dansk adelsslægt er imidlertid den vindskibelighed hvormed han i en tid da de fleste af hans standsfæller kæmpede med store økonomiske vanskeligheder erhvervede sig en godsrigdom som overgik enhver anden samtidig danskers. Hans udgangspunkt var en betydelig arv (bl.a. godserne Skumstrup (nu Vilhelmsborg), Ning hrd., og Favrskov, Sabro hrd.), men han forstod tillige i sjælden grad at udnytte de fordele som hans embedsstilling gav ham, og gik ikke af vejen for uredelige midler som forfalskning af jordebogsangivelser og indkassering af betaling for ikke-præsterede leverancer til kronen. For fordringer på kronen, som han skaffede sig ved de skånske vederlagsforhandlinger, fik han 1661 udlagt en række gårde og huse i Østjylland med ret til af de gamle sædegårde Torup (Galten hrd.) og Vormstrup (Hovlbjerg hrd.) at indrette fri sædegårde samt birkeret til Torup og Skumstrup og patronatsret til ti kirker. S.å. afkøbte han Henrik Thott en del til denne udlagt krongods i samme egn med ret til at oprette en fri sædegård af Østergård (Hovlbjerg hrd.). 1662 købte han Hagsholm (Gem hrd.) af Otto Pogwisch, 1663 Palstrup (Lysgård hrd.) af kronen, 1664 Boller (Bjerge hrd.) af Elisabeth Augustas kreditorer, 1665 Jernit, Lyngballegård og Tulstrup (Gern hrd.) af Otto Pogwisch. Dette godskompleks afrundedes ved en række mindre mageskifter og handeler med kronen og private og øgedes 1673 ved erhvervelsen af Møgelkær (Bjerge hrd.); ca. 1662 afhændede han Skumstrup og Mosgård (Ning hrd.), 1665 Palstrup; han var desuden en tid ejer bl.a. af Åstrup (Voldborg hrd.), Teglgård (Helium hrd.), Kvotrup (Onsild hrd.), Kollerup (Galten hrd.) og Vadskærgård (Skodborg hrd.). Med en sådan godsrigdom i ryggen var rentemesteren der søgte og fandt støtte hos den nye stjerne rigskansler Griffenfeld, selvskreven til opløftelse i den nye grevestand 1671; n.å. oprettedes lensgrevskabet Frijsenborg (Jernit, Tulstrup, Lyngballegård, Hagsholm, Østergård og Enslev, i alt 3001 tdr. htk.) og lensbaroniet Frijsenvold (Torup m.m., i alt 1012 tdr. htk.). 1673 nedlagde grev F., delvis af helbredshensyn, rentemesterstillingen, men fik s.å. sæde i statskollegiet og udnævntes til gehejmeråd og assessor i højesteret. 1674 blev han stiftsbefalingsmand over Århus stift og amtmand over Havreballegård, Kalø og Stjernholm amter. 1675 deltog han i forhandlinger med en svensk overordentlig ambassadør i Kbh., men døde kort efter i sin gård her (på det gamle rådhus' grund). – Den efter Griffenfelds fald nedsatte revisionskommission og dens efterfølger 1682-83 foretog en undersøgelse af F.s transaktioner, og efter at en specialkommission havde haft dem til behandling blev hans enke dømt til at yde kronen en erstatning på ca. 100.000 rdl.