Mogens Krag

Mogens Krag, Magnus Krag, til Kås, 24.12.1625-8.8.1676, officer. Født i Viborg, død i Kristiansand. K. var fra 1643 på udenlandsrejse. 1650 blev han hofjunker, n.å. immatrikuleredes han ved universitetet i Siena, 1652 i Padua. 1657 blev han oberstløjtnant under Kjeld Lange og hvervede mandskab i Jylland til deres regiment, men forinden har han uden tvivl i flere år været i udenlandsk, formentlig fransk, tjeneste thi han udtrykker sig skriftlig på formfuldendt fransk. I felttoget i stift Bremen deltog han i indtagelsen af Bremerförde, men ved Karl Gustavs fremrykning fortes regimentet tilbage til Rendsborg og atter tilbage over Elben til stift Bremen hvor K. med en del kompagnier havde kommandoen i forskansningerne ved Butzfliet da feltmarskal K. G. Wrangel 28.7. angreb stedet og efter beskydningen med svært skyts gik over til stormangreb. Besætningen værgede sig tappert: "Pique stod mod Pique" berettede Wrangel; men efter at omtrent en trediedel af K.s folk var faldet eller såret overvældedes de øvrige og overgav sig. – Da svenskerne aug. n.å. angreb Kbh. var K. i staden og fik som oberst kommandoen over et efterhånden af købsvende, håndværkssvende, studenter og de af adel m.fl. hvervede folk dannet korps, deltog i udfaldene og havde stormnatten kommando over de styrker der forsvarede Slotsholmen. Han havde endvidere efter Kjeld Langes fald i sept. 1658 fået overdraget dennes regiment hvis rester dog var spredt i Elbegnene, og som derefter gaves til en oberst der. Ved Fyns generobring deltog han i feltherren Hans Schacks stab og fik patent til hvervning af et nyt regiment i Jylland og blev s.å. kommandant i Frederiksodde. Ved fredsslutningen 1660 overtog han med en del af sit regiment det befæstede Koge fra svenskerne og ledede fæstningsværkernes demolering. – K. var velset ved hove og stod i godt forhold til Schack hvorfor han ved hærens omdannelse efter enevældens indførelse og de nationale afdelingers reduktion blev behandlet særlig hensynsfuldt. Efter at have været uden kommando fra 1662 fik han 1671 regiment i Norge og beholdt det til sin død. Efter forældrene arvede han Kås i Salling.

Hans søn af 2. ægteskab, Mogens Krag d.y., født 17.3.1673, død 21.8.1724, blev 1691 fændrik ved en af bataljonerne i engelsk tjeneste, 1693 sekondløjtnant og gik i fransk tjeneste hvor han avancerede til kaptajnløjtnant. 1697 blev han kaptajn i garden til fods, deltog 1701–08 – fra 1703 som oberstløjtnant – i krigen i Nederlandene m.m., havde 1708–09 som oberst regiment i kejserlig tjeneste i Ungarn, blev 1711 brigadér, udmærkede sig 1712 ved Gadebusch, 1713 ved Tønnings, 1716 ved Wismars erobring og blev gentagne gange såret. 1716–18 var han som generalmajor kommandant i Wismar. Da kongen 1719 med admiral Carl Christian Gabel som stabschef tog overkommandoen ved det kortvarige felttog i Bohuslen blev den krigserfarne K. beordret til at deltage og blev kommandant i Strömstad. 1724 blev han kommandant i Glückstadt.