Mogens Lassen, 20.2.1901-14.12.1987, arkitekt. L. tilhører en lille kreds som søgte arkitektuddannelsen uden om akademiet, vel delvis som en demonstration mod arkitektskolens noget stivnede undervisningsform. Han valgte "atelier-traditionen", mesterlæren, efter at han først havde gennemgået Teknisk skole (1919–23). Blandt de tegnestuer han søgte fik Tyge Hvass' nok størst betydning, og her var han også længst, indtil han 1935 fik sin egen virksomhed, beskeden af omfang, men med en højst estimeret produktion baseret på en stærk personlig indsats. – Hans første huse bærer endnu præg af påvirkningen fra Tyge Hvass, men snart blev han stærkt grebet af den renfærdige modernisme i Le Corbusiers tidlige arbejder med deres æstetisk forfinede, kubistiske formsprog. De inspirerede ham, og med forbavsende konsekvens har han fastholdt dette udgangspunkt uden af den grund at virke selvudslettende. L.s enfamiliehuse fra midten af 30erne, bl.a. Anchersvej 6 i Gentofte, 1934, og hans eget hus, Sølystvej 5 i Klampenborg, 1935, er nok arbejder af en rettroende Corbusier-discipel, men med en sikkerhed i fortolkningen som man oftest måtte savne i de få hektiske år hvor den internationale modernisme udfoldede sig herhjemme. Uden at udskifte sit kunstneriske vokabularium viste L. nok mere personlig frihed fx i det såkaldte "systemhus" (Ordrupvej 70. 1937), et betonstøbt etagehus med bærende tværvægge, og i nogle enfamiliehuse der overdækkedes med støbte hvælv. Her fandt han et motiv som han har dyrket i en smuk metrisk form og fastholdt gennem årene (Frugtparken 22 i Gentofte, 1939, hus ved Julsø i Jylland, 1971). Her røber L., at han – dybest set – er romantiker, og det er måske netop det romantiske i hans dyrkelse af den i formen strenge kubisme der forlener hans arbejder med en mildhed som især viser sig i interiøret. Mere direkte spores hans romantiske indstilling nok i enkelte arbejder fra omkr. 1940 hvor vilkårene for en ortodoks modernisme var forringede. Et eksempel er rækkehusbebyggelsen ved Maglemosevej i Hellerup, (1945). – De meget store opgaver er ikke faldet i L.s lod, men han har dog i samarbejde med Frits Schlegel opfort Statsanstalten for Livsforsikrings ejendom på det gamle banegårdsterræn, 1950–53. L. har iøvrigt tegnet en del kunstindustri, bl.a. nogle eksklusive, i formen tidløse møbler for Fritz Hansens eftf. og A. J. Iversen, og han har virket som arkitekt og censor for Den Permanente udstilling i Vesterport 1939–46. L. fik Akademisk arkitektforenings æresmedalje 1971, og samme år tildelte akademiet ham C. F. Hansen-medaljen.

Familie

Mogens Lassen blev født i København (Skt. Jacobs); begravet på Søllerød kirkegård.

Forældre: dekorationsmaler, senere kaffebrænderiejer Hans Vilhelm L. (1866–1929) og maler Ingeborg Winding (1871–1908). Gift 1. gang 27.4.1932 med Vibeke Brandt, født 12.2.1910, død 1.4.1975, d. af arkitekt Alfred J. F. B. (1873–1937) og Olga Rye-Lassen (1870–1943). Ægteskabet opløst 1943. Gift 2. gang 12.7.1949 med Ellen Margrethe Wanscher, født 12.8.1883, død 22.2.1967, d. af professor, overkirurg Oscar W. (1846–1906) og Johanne Margrethe Hage (1850–1929). Gift 3. gang 16.12.1967 i Gentofte (b.v.) med Edith Lertoft, f. Hansen, født 13.5.1916 i Kbh. (Islands Brygges sg.) (gift 1. gang med Johan Henrik Wanscher, født 1906), d. af musiker Knud H. (1892–1949) og Karen Marie Magdalene Rasmussen (1888–1965, gift 2. gang med Carl Laurits Lertoft, 1887–1962). – Bror til Flemming L.

Ikonografi

Mal. af Boye Givskov, 1944 (Horsens mus.). Foto.

Bibliografi

Interview i Mobilia, 1972 nr. 206 2–19 (m. da., eng., fr. og ty. tekst). – Jens Mollerup i Arkitekten M, 1954 1–16 (statsanstalten for livsforsikr.). Arkitektur, 1960 30–35 (Skovshovedhus). P. E. Skriver sst. 1972 49–92. Lisbet Balslev Jørgensen: Danm.s arkitektur. Enfamiliehuset, 1979 139–43 153f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig