Mourits Køning

Mourits Køning, Mourits Kønig, 1637-2.5.1672, biskop. Født i Krogstad ved Moss, død i Ålborg, begravet sst. (Budolfi k.). K. dimitteredes 1656 fra Viborg skole, deltog som student i Kbh.s forsvar og tog 1658 teologisk attestats på meget hæderfuld måde. Derpå drog han udenlands i tre år, studerede især i Tyskland og England og skal, som det senere hedder, navnlig have lagt sig efter den cartesianske filosofi. Efter sin hjemkomst blev han 1663 magister i Kbh. og udgav s.å. et par disputatser om de logiske principper samt et lille skrift De rerum principiis et mechanica seminum liturgia der helt igennem bygger på Paracelsus' tanker. Ved sine fortrinlige evner må K. tidligt have henledt opmærksomheden på sig og vundet Frederik IIIs yndest. 1666 fik han et nyoprettet embede som adjunctus theologiæ ved universitetet, s.å. forsvarede han efter kongens udtrykkelige befaling den ortodoks-lutherske kirkelæres enestående betydning i en disputats Veræ religionis demonstratio der som alle hans latinske skrifter er et klart og dygtigt, om end ikke synderlig originalt arbejde; 1667 blev han professor i teologi og 1668 – som den første i sin art herhjemme -dr.teol. bullatus. Hans betydeligste videnskabelige indsats er uden tvivl en fremstilling på dansk af logikken fra 1666 (i håndskrift bevaret i Gl.kgl.saml., fol., 221) som bl.a. viser den betydelige udvikling, det danske sprog havde gennemløbet siden udgivelsen af det nærmest foregående arbejde af samme karakter, Hans Poulsen Resens Den lidlle Logices Begyndelser (1610). Indholdsmæssigt set slutter den sig nøje til Caspar Bartholins lærebøger i den aristoteliske logik. 1668 blev K. biskop i Ålborg og synes i de sidste fire år af sit liv udelukkende at have helliget sig en rent kirkelig virksomhed. En række monita fra hans hånd vidner om den nidkærhed han lagde for dagen i sin embedsførelse. Især var han ivrig for at holde god orden og kirkeskik og krævede bestemt lydighed af præster og degne over for kongen.