N.C. Møhl, Nicolai Christian Møhl, 28.7.1798-3.11.1830, læge. Født i Kbh. (Trin.), død sst. (Frue), begravet sst. (Ass.). M. blev student 1816 fra Metropolitanskolen men han begyndte ikke straks et fagstudium, læste derimod filosofi, æstetik og poesi og blev ven med samtidens unge akademiske begavelser, i særdeleshed med Poul Møller, gennem hvem han knyttedes til J. L. Heibergs kreds. Som medlem af "Tylvten" tog han ivrigt del i tidens litterære rørelser, striden Baggesen-Oehlenschläger, og var en hyppig gæst i det Rahbekske hjem på Bakkehuset hvor fruen kaldte ham "den Blonde". Pludselig og energisk samlede han sine kræfter om den lægevidenskabelige embedseksamen som han absolverede 1822, og s.å. fik han universitetets guldmedalje for den medicinske prisopgave. Fra 1821 var han kandidat ved Frederiks hospital og 1824 udnævntes han til reservemedicus. S.å. blev han læge ved den på grund af en udbredt koppe-epidemi oprettede karantæne- og sygeanstalt på Søkvæsthuset; i det halve år han lod sig afspærre fra omverdenen fordybede han sig i undersøgelser af koppernes patologiske forhold, om hvis resultat han publicerede instruktive beretninger og en på latin skreven afhandling De variolidibus et varicelles som fakultetet imidlertid af formelle grunde ikke var i stand til at antage skønt den vidnede om "en sjælden Iagttagelsesaand og dybsindig Tænkning", fordi han ikke efter datidens sædvane forud havde taget licentiatgraden. M. nøjedes da (1827) med at blive doktor fra universitetet i Halle. 1825 ledede han en tid den medicinske afdeling på Frederiks hospital, 1826 blev han adjunkt ved fysikatet i Kbh., 1829 udnævntes han til lektor og 1830 (12.10.) til professor extraordinarius i det medicinske fakultet med lægemiddellære og retsmedicin som særlige fag. Ved denne lejlighed anerkendte fakultetet at M. besad "mere end almindelig videnskabelig Aandsdannelse". Ved siden af den faglige gerning fik han fra 1829 tid til at være medredaktør af det toneangivende Maanedsskrift for Litteratur.

M.s sjældne egenskaber fremgår tilstrækkeligt deraf, at Poul Møller kaldte ham sin nærmeste ven og gav udtryk herfor i breve: "Jeg har daglig glædet mig ved Beskuelsen af hans elskværdige Karakter ... han er vist den ædleste Student i København". Og hvad Heiberg angår, respekterede denne i så høj grad M.s sikre smag, at han lod M. gennemse alt hvad han skrev førend det gik i trykken. – I en ung alder havde M. således nået en fremtrædende stilling og der var grund til at vente udmærkede resultater af hans flid og dygtighed. Men så mødte skæbnen ham. I det Wexschallske hus havde han truffet Johanne Luise Pätges (Heiberg), den unge, ombejlede skuespiller, af hvis orientalsk-facetterede væsen han uhelbredeligt blev indfanget. Da han friede til hende ønskede han at hun skulle forlade scenen hvis hun blev hans, men – skriver hun – end ikke et tilbud om en trone kunne på det tidspunkt bevæge hende til at svigte sin kunst. Da M. så hende tage ophold i Heibergs mors hjem og forstod, til hvem hun gled hen, mistede han sin sjælelige ligevægt. Skuffelserne gjorde ham melankolsk, han tabte troen på sig selv og følte sig navnlig dybt besveget i sit ubetingede krav om uforfalsket ærlighed i personlige anliggender. Ramt i hjertet af sit væsen valgte han selv at skille sig ved livet. Hans selvmord ramte Heiberg dybt: "Tabet af Møhl er et stort Tab baade for Videnskaben og for alle hans Venner. Ikke længe har noget smertet mig saa meget". Ti år senere satte Heiberg M. et minde i digtkredsen De Nygifte (1840) i jægeren Frederiks fortvivlede skikkelse. Lys begavelse, noblesse og finfølelse var forenede i M.s sårbare sind.

Familie

Forældre: havnekontrollør, senere kammerråd Hans Christian M. (1757-1843) og Maria Achton Fabricius (1773-1819). Ugift.

Bibliografi

[C. N. David] i Månedsskr. for lit. IV, 1830 555-63. Poul Møller: Efterl. skr. 3. udg. VI (P. M.s levnet, ved F. C. Olsen), 1856 71-79 82 139. Johanne Luise Heiberg: Et liv I, 1891 (5. udg. 1973). Vilh. Andersen: Poul Møller, 1894 (3. udg. 1944) 25f. Otto B. Wroblewski i Museum, 1896 I 24. Rob. Neiiendam: Johanne Luise Heiberg, 1917 (ny udg. 1960). Just Matjiias Thiele: Af mit livs årbøger I, 1917. Gordon Norrie: Af medicinsk fakultets hist. III, 1939. Heibergske familiebreve, udg. Morten Borup, 1943. Mellem klassiske filologer. Af Niels Bygom Krarups brevveksl., 1957. Ib Ostenfeld: Seks patografiske miniaturer, 1966 9-18.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig