Niels Bøgh Andersen

Niels Bøgh Andersen, 21.7.1908-6.8.1991, højskoleforstander. B. A. voksede op i landsbyen Aventoft, få km. syd for Tønder. Sønderjylland var tysk og forældrene og børnene dermed tyske statsborgere. Aventoft var dengang et isoleret landsbysamfund hvor man levede en gammeldags almuetilværelse. Fiskerne og bønderne talte dansk; kun præsten og læreren talte højtysk og var dermed isolerede. Overtro spillede en stor rolle, men man levede også i en gammeldags fromhed der havde ringe forbindelse med kirken. Den almuetilværelse som Jeppe Aakjær og Carl Nielsen har skildret fra forrige århundrede, har B. A. levet i til op mod 1920. Den er baggrunden for hele hans indstilling. - B. A. var et følsomt gemyt med dragning mod det kunstneriske. Nær barndomshjemmet boede Emil Nolde, og han var hjemmets gode ven, men B. A. måtte dog helt på egen hånd famle sig frem mod det kunstneriske. Han skar i træ og formede i ler. Som ung blev det en lidenskab for ham at besøge museer, og han har stor viden om kunst. Tit har han ført dagbog ved at tegne landskaber og mennesker. Mange af hans breve fra Rusland blev illustreret med pennetegninger. B. A. kom på Tønder seminarium. Lærereksamen 1929 og derpå til 1931 vikar ved en skole i København. Han ville tilbage til hjemstavnen og blev 1931-35 leder af den danske privatskole på Harreslev mark lige uden for Flensborg. 1935-38 lærer ved den dansksprogede kommuneskole i Flensborg og derefter igen leder af den danske skole på Harreslev mark. 1940 indkaldtes han til tysk militærtjeneste. Efter en tid i Frankrig kom han til den russiske front 1941-44. Han gjorde tjeneste ved den kirkelige betjening og tilrettelagde evangeliske gudstjenester og førte lister over de faldne. Det arbejde førte ham tit ud i de yderste kamplinjer. 1944 kom B. A til fronten i Normandiet og var med i kampene da den tyske hær brød sammen. Han kom i fangenskab. Til London medbragte han lister over dansksindede i allierede krigsfangelejre. Han virkede i London som en uofficiel talsmand for danskheden syd for grænsen. 1945 blev han rektor for en kommunal dansksproget folkeskole i Flensborg-Nord, 1949 leder af en privat dansk folkeskole i Flensborg, og 1954-72 forstander for Jaruplund højskole. Han var medlem af ledelsen for det danske mindretal før anden verdenskrig, formand for Sydslesvigsk forening 1949-57 og 1964-65, formand for Flensborg Avis' tilsynsråd 1965-75 og borgmester i Harreslev 1946-48. Han blev medlem af kredsdagen for Flensborg landskreds 1946-74 og administrator for I. C. Møllers legat af 1976. B. A. er kommet fra et klasseløst samfund og hans danskhed er meget socialt bestemt. Han ledede den danske højskole i Jaruplund med fasthed, men også med stort frisind. Han gjorde skolen til et godt hjem for unge som havde svært ved at tilpasse sig samfundet. Som lærer lagde han stor vægt på historisk og kunsthistorisk undervisning. Han er en fin kender af antikviteter, og skolen fyldtes med kunstskatte. - B. A. har før og efter krigen foretaget en række kunsthistoriske studierejser til Polen, Egypten, England, Sovjetunionen, Italien m.m. Efter at være fratrådt som forstander er han en meget benyttet foredragsholder nord og syd for grænsen. B. A. har skrevet tre bind erindringer samt skuespillet Homo insanus, Flensborg 1968.