Niels Christian Theobald Ravnkilde, 24.1.1823-16.11.1890, komponist. Født i Kbh. (Helligg.), død i Rom, begravet sst. (prot. kgd.). R. fik sin musikalske uddannelse på det af Giuseppe Siboni stiftede konservatorium hvor han især kom under påvirkning af J. P. E. Hartmann. Snart fik han nogle sange udgivet, deriblandt 1844 en duet Romeo og Julie til Chr. Winthers tekst, for hvilken han i Musikforeningens prisæskning havde opnået hæderlig omtale. 1847 studerede han ved konservatoriet i Leipzig og udviklede sig til en udmærket klaverspiller. 1853 fik han offentlig understøttelse til at foretage en studierejse til Rom hvor der imidlertid på den tid ikke var stor belæring at hente på musikalske områder. Tværtimod var det R. der, velorienteret i den tyske klassiske og romantiske musik, kom til selv at lære fra sig for den store private elevkreds der hurtigt efter hans ankomst til Italien flokkedes om ham. Som musiklærer for fornemme slægter som Borghese og Torloni vandt han indpas i toneangivende italienske kredse og han, der i Kbh. kunne have svært nok ved at slå sig igennem, tog ikke i betænkning for stedse at tage bolig i Rom hvor han i hvert fald den første snes år havde fuldt op at gøre, og hvor han også kom til at pleje venskabelig omgang med kunstnere som Giovanni Sgambati og Franz Liszt. For den skandinaviske koloni i Rom blev R. en af støtterne, og i en årrække fra 1876 til sin død var han formand for den skandinaviske forening. 1885 valgtes han til æresmedlem. Personlig var R. et hjælpsomt og vennesælt menneske hvis eftermæle i de talrige rejseerindringer, vore mange Italiensfarere fra forrige århundrede udgav, overalt er det smukkeste. R. var som komponist yderst produktiv. Allerede som ung mand havde han, inden han rejste til Italien, gjort sig bemærket som romancekomponist, bl.a. med den ovenfor nævnte debut. I Rom så en masse større og mindre værker dagens lys, talrige sange og klaverstykker; af større værker adskillige klavertrioer, tre strygekvartetter, en symfoni i D-dur og to suiter for orkester, tre koncertouverturer og andet for orkester, korværker m.v. Det kgl. bibliotek opbevarer godt 140 værker i manus, af ham. Hans stil er den tidlige romantiks, og han holder fast ved den gennem hele sit liv. Han former sine satser med betydelig dygtighed, således at indtrykket altid er smukt afrundet, men kun sjældent hæver han sig musikalsk over et net gennemsnit.

Familie

Forældre: sekretær i generalstabens bureau, krigsassessor Niels Christian R. (1791–1824) og Johanne (Hanne) Marie Caroline Behrend (1790–1847). Ugift.

Ikonografi

Tegn. af J. Kornerup, 1855, af H. Olrik formentlig 1859 (Fr. borg) og af samme, 1863 (sst.) samt af F. C. Lund, 1864 (skandinav, foren. i Rom). Afbildet på træsnit s.m. Fr.VII 1864. Mal. af Sophie Ribbing, 1876 (Fr.borg). Tegn. af Ludvica Thornam, 1888 (skandinav, foren, i Rom). Foto.

Bibliografi

Nationaltid. 18.11.1890. Angul Hammerich i III. tid. 30.11, s.å. Vilh. Bergsøe: Eventyr i udlandet, 1905 189f. Georg Brandes: Levned I, s.å. 380f. Bjørnstjerne Bjørnson: Grotid, 1912 278–81. Axelline Lund: Spredte erindr., 1917 66 71. M. Galschiøt: Skandinaver i Rom, 1923 173–77. Fr. G. Knudtzon: Ungdomsdage, 1927 (fot. optr. 1974) = Memoirer og breve XLIX. Rom og Danm., red. L. Bobé II, 1937. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig