Niels Kjeldsen

Niels Kjeldsen, 4.2.1840-28.2.1864, dragon. Født i Bæksgårde, Give sg, død ved Højenhede, begravet i Give. K. aftjente sin værnepligt fra juni 1863 ved 6. dragonregiments 4. eskadron i Itzehoe. 28.2.1864 deltog han med fem andre under anførsel af en korporal i en recognoscering udgående fra Højen kro, syd for Vejle, ad Koldingvejen. Herunder blev de overrasket og forfulgt af en prøjsisk husarpatrulje på ni mand. Efter at to af K.s kammerater var blevet Uunget til overgivelse indhentedes også han, der var en god fægter, og under fortsat ridt forsvarede han sig med sablen og nægtede at modtage pardon. Kort efter blev han dræbt af et skud gennem hovedet, affyret af en af de forfølgende prøjsiske officerer. Endnu en dansk dragon indhentedes og blev i såret tilstand taget til fange. Træfningen gav ikke anledning til særlig omtale i samtiden. Først en artikel i Vort Forsvar 1881 trak K. frem af glemslen ved at fremstille ham som den typiske danske helt der uforfærdet kæmper med blanke våben selv mod overmagten, mens fjenden (tyskeren) fejt benytter sig af baghold og skydevåben. Artiklen lod forstå at drabsmanden var blevet reprimanderet ved sit regiment for ukavallermæssig optræden.

1901 udførte Frants Henningsen på opfordring af Det nationalhistoriske museum på Frederiksborg et stort maleri af K.s kamp: En helt fra 1864, på grundlag af fremstillingen i Vort Forsvar. Det udstilledes på Charlottenborgs forårsudstilling og ophængtes senere på Frederiksborg. Foranlediget af mytens indre usandsynlighed udsendte forfatteren Karl Larsen n.å. skriftet Dragon Niels Kjeldsen og hans Drabsmand, en omhyggelig historisk undersøgelse baseret på fem samtidige beretninger og ti endnu levende øjenvidners forklaringer, deriblandt nogle af de deltagende soldater fra dansk og tysk side som han havde opsøgt og udspurgt. Skriftet vakte straks en storm af protester fra militær side og den nationalistiske del af pressen, men da forfatteren fik støtte fra historikerne ved Kbh.s univ. offentliggjordes 1.4. en erklæring fra et udvalg bestående af fire officerer, forfatteren og professoren Kr. Erslev i et forsøg på at skabe et kompromis. Ingen af parterne var dog tilfredse, og da polemikken fortsatte i pressen i forsøg på at bevare mest muligt af den gamle myte fremkom Erslev i Historisk Tidsskrift med en gennemgang af det fremlagte materiale, hvori han skarpt afviste at der kunne rokkes væsentligt ved Karl Larsens resultater. En konklusion der fortsat gælder. 1913 fjernedes maleriet fra sin plads på Frederiksborg, 1931 malede Rasmus Christiansen et billede der byggede på de nyvundne resultater.