Niels Koppel, Niels (Nils) Adolf Koppel, 11.6.1914-11.6.2009, arkitekt, kgl. bygningsinspektør. Født i København, begravet på Mariebjerg kirkegård, Gentofte. Via adgangseksamen til Polyteknisk læreanstalt blev K. optaget på kunstakademiets arkitektskole 1935. Efter at han og hans hustru Eva Koppel havde taget afgang 1941 oprettede de 1946 selvstændig arkitektvirksomhed. Denne udviklede sig efterhånden til en af landets største tegnestuer, og 1968 optoges arkitekterne Gert Edstrand og Poul Erik Thyrring som kompagnoner (sidstnævnte udtrådte igen 1979). Forud for etableringen af egen virksomhed havde begge ægtefæller søgt videreuddannelse på forskellige tegnestuer, bl.a. en tid hos den verdensberømte finske arkitekt Alvar Aalto, og de havde placeret sig i forskellige mindre konkurrencer. 1952 vandt de den store konkurrence om et kulturcenter i Gladsakse kommune omfattende folkeskole, gymnasium, teater, bibliotek og biograf. Skolebyggeriet (Buddinge skole og Gladsakse gymnasium) som dannede første etape af dette byggeri, viste de to arkitekters evne til at skabe et velorganiseret og overskueligt anlæg bestående af bygninger til forskellige formål med et klart arkitektonisk fællespræg, en evne som senere skulle blive demonstreret i den helt store skala i bebyggelsen for Danmarks tekniske højskole på Lundtoftesletten. Året efter vandt ægteparret konkurrencen om den nye Langelinjepavillon med et forslag som i enhver henseende var en kontrast til Fritz Kochs gamle romantiske bygning som var blevet sprængt af Schalburgfolk under besættelsen. Den nye kubiske pavillon (opført 1958) der var stærkt inspireret af et internationalt teknologisk formsprog demonstrerede de to arkitekters forkærlighed for klare konsekvente løsninger.

1957-84 var K. kgl. bygningsinspektør og blev dermed statens tilsynsførende arkitekt med bl.a. Kbh.s univ., Danmarks tekniske højskole, Det kgl. teater, Statens museum for kunst, Landsarkivet for Sjælland, Kbh.s domhus, Rosenborg slot og Sorø akademi. Dette bragte ham i de følgende år en række meget store byggeopgaver. Blandt disse var først og fremmest Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi i Lundtofte, 1959–74, vel nok den største statslige byggeopgave i de senere år. Desuden fik han overdraget opførelsen af bl.a. H. C. Ørsted instituttet i universitetsparken ved Nørre allé, 1958–64, Jernbanetoldkammeret ved Vasbygade, 1961–64, tilbygningen til Martin Nyrops landsarkiv på Jagtvejen, 1963–66, ombygningen af Statens museum for kunst, 1967–70, universitetets Panum institut ved Blegdamsvej, påbegyndt 1971, Kbh.s, univ.s humanistiske fakultet på Amager, påbegyndt 1972, og tolddirektoratets bygning i Amaliegade, fuldført 1979. Alle disse vidt forskellige opgaver, hvoraf mange har haft et stramt økonomisk grundlag, har vist K.s evne til at udnytte den moderne byggeteknik til at systematisere med henblik på en rationel byggeproces og at gennemføre en passende fleksibilitet af hensyn til kommende behov. Hans planløsninger var altid konsekvente og stærkt funktionsbetonede, hvilket ofte kommer til udtryk i den arkitektoniske udformning, som sine steder kan virke lidt skematisk. K. var stedse stærkt påvirket af de internationale strømninger inden for arkitekturen, men han formåede at omsætte disse inspirationer i et personligt formsprog. Han interesserede sig altid for samspillet mellem den frie kunst og arkitekturen, og i de fleste af hans bygninger lykkedes det ham at få gennemført en kunstnerisk udsmykning i samklang med arkitekturen. Foruden de store statslige byggeopgaver tegnede K. bl.a. Byggecentrums markante bygning i Gyldenløvesgade, 1958–60, den charmerende boligbebyggelse Søllerød Park, 1955, og en række enfamiliehuse der vidner om hans omsorg for opgaven, hvad enten den er stor eller lille.

K. tegnede en række kunstindustrielle arbejder, bl.a. træarbejder for Kaj Bojesen, tapeter for Dahls tapetfabrik og ure og belysningsarmaturer for Louis Poulsen & Co. I forbindelse med byggeopgaverne for undervisningsministeriet udviklede han i samarbejde med forskellige arkitekter flere fleksible inventarsystemer til laboratorier, køkkener, kontorer etc. Her som i sin arkitektur stræbte han mod størst mulig enkelhed i formen, præcision i detaljerne og hensigtsmæssighed i materialevalget.

K. modtog K. V. Engelhardts mindelegat 1951, Eckersberg-medaljen 1955, Træprisen 1960 og Naturstensprisen 1966.

Eva Koppel blev efter studentereksamen optaget på kunstakademiets arkitektskole, afgang 1941. Fra 1946 var hun medarbejder i den fælles arkitektpraksis, og det er ikke muligt at afgøre hvilken del af de store byggearbejder hun tegnede sig for. Hun fik Eckersberg-medaljen 1955, Træprisen 1960 og Naturstensprisen 1966. Hun var 1951–73 næstformand i bestyrelsen for Tegne- og kunstindustriskolen for kvinder, siden 1972 medlem af akademiet.

Familie

F: redaktør, senere chefredaktør ved Politiken Valdemar K. (1867–1949) og oversætter Elise Jørgensen (1880–1974). Gift 30.5.1936 i Kbh. med arkitekt Eva Ditlevsen, født 1.1.1916 i Kbh., død 1.8.2006, d. af bankdirektør Louis Nelthropp D. (1884–1959) og Karen Elisabeth Munch Christensen (1886–1973). - Bror til Henning K.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Arkitekten M, 1956 118–26 (Søllerød park). Tobias Faber i Arkitektur, 1958 166–75 (Langeliniepavillonen). Poul Erik Skriver sst. 1959 10–19 (Buddinge skole). K. P. Harboe sst. 1961 45–53 (Byggecentrum). Sst. 1964 207–18 (H. C. Ørsted-institutet). Sst. 1965 257–62 (Jernbanetoldkammeret). Poul Erik Skriver sst. 1967 264–69 (Landsark. for Sjælland). Samme sst. 1970 159–67 (Statens museum for kunst). Samme sst. 218–24 (Kampsaxkollegiet). Sst. 1974 205–24 (Danm.s tekniske højskole). Sst. 1976 223–34 (Panum-instituttet). Sst. 1976 235–40 (Kbh.s univ.). Arkitekten, 1972 456–58 (Kbh.s univ.).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig