Niels Lindberg (præst)

Niels Lindberg, 15.2.1829-24.1.1886, præst. Født i Kbh. (Trin.), død i Kerteminde, begravet sst. L. blev student 1849, privat dimitteret, cand.teol. 1858. En række år var han lærer i Kbh. ved Dronningens asylskole og Tangs seminarium. I nogle år underviste han N. F. S. Grundtvigs søn, Frederik Lange Grundtvig, boede i havehuset til Store Tuborg, Grundtvigs bopæl, og gik ind og ud i dennes hjem. 1860-72 var han redaktør og udgiver af Dansk Kirketidende (1860-61 sammen med C. J. Brandt), 1872-76 residerende kapellan i Kattrup, Ørridslev og Tolstrup med bolig i Gedved, ved hvis seminarium han samtidig virkede som lærer, og fra 1876 valgmenighedspræst i Kerteminde. L., der var meget belæst, særlig en kyndig kender af Luthers skrifter, skrev som redaktør af Dansk Kirketidende en række lærde og vægtige afhandlinger bl.a. til belysning af Grundtvigs kirkelige stade (fx Dr. Rudelbach før og nu, 1860 og De seneste Angreb paa den kirkelige Anskuelse, 1864), og han var da som altid en uforfærdet stridsmand for Grundtvigs frihedstanker. Til L.s tilkommende hustru sagde professor Rasmus Nielsen: "Naar De gaar i Baad med L., maa De ikke vente at ligge i Havn, men kommer ud paa de vilde Vover". L. deltog med sin skarpe pen i kampen mod Grundtvigs modstandere og var altid på venstre fløj i de indre stridigheder i den grundtvigske lejr. Han sluttede sig til det forenede venstre og søgte i et skrift om Grundtvigs politiske Stade, 1876, at hævde overensstemmelsen mellem Grundtvigs udtalelser og det forenede venstres politik, var medarbejder ved Morgenbladet og trådte voldsomt i skranken for Edv. Brandes" valg på Langeland. Som forkynder vidnede han jævnt og troværdigt om menneskets afmagt og Guds almagt, som polemiker var han fremragende, vittig og skarp, men også ofte voldsom og hård, i sin omgang med mennesker usnobbet og elskværdig. Det blev sagt om ham, at han havde en djævel i sit blækhorn, men en engel i sit ansigt.