Niels Nielsen, 8.8.1872-13.3.1942, borgmester. Født i Diernæs sg. ved Fåborg, død i Rønne, urne på Rønne kgd. Som ung typograf, udlært i Fåborg, kom N. 1893 til Rønne hvor han blev sætter på Bornholms Tidende. Kårene var på den tid yderst slette, og N. kastede sig ud i agitationen for at få sine kammerater fagligt og politisk organiserede; efter en strejke blev han 1899 af den grund afskediget og dermed arbejdsløs. Han havde i nogen tid været meddeler til Social-Demokraten i Kbh., og ved sin ihærdighed nu under lediggangen fik han dels tegnet så mange abonnenter og dels skabt en sådan tilgang til arbejderbevægelsen, at der skabtes grundlag for et lokalt socialdemokratisk blad. Efter overvindelse af nogen betænkelighed hos kontrolkomiteen i Kbh. oprettedes 1902 Bornholms Social-Demokrat i Rønne med C. N. Hauge som redaktør og N. som medarbejder og forretningsfører, fra 1907 udelukkende som journalist. N.s fortsatte "vækkelsesarbejde" med mund og pen blandt Bornholms arbejdere resulterede i småfolks voksende indflydelse politisk og kommunalt, og for Rønne oprandt en periode af indgribende reformer. Over ligningskommissionen rykkede N. 1909 (s.å. som Hauge blev folketingsmand) ind i byrådet og 1910 i amtsrådet. Socialdemokratiet fik flertal i byrådet 1917. N. blev samme år kongelig udnævnt borgmester og 1919 folkevalgt i samme stilling. Bladarbejdet opgav han 1918. Han fortsatte som borgmester til sin død. Meget i Rønnes udvikling kom, fordi det måtte komme, men det er iøjnefaldende at det ofte var N. der tog initiativet, længe før hans byrådskolleger havde erkendt sagens nødvendighed. Det gjaldt både havneudvidelse, nyt vandværk, oprettelse af mellemskole og fra hans sidste år lufthavnen i Rønne. Selv om N. havde flertallet med sig fulgte han en forhandlingslinje der som hovedregel førte til, at han også opnåede tilslutning fra de borgerlige stemmer. N. kom allerede 1910 i amtsrådet og sad der til sin død. Han var her medlem af de centrale udvalg, og navnlig var han virksom inden for sygehusvæsenet. Alment politisk havde N. en stærk position på Bornholm, var således fra 1920 til sin død formand for socialdemokratiets partiforening i Rønne og i en årrække formand for amtsorganisationen. N., der ikke var særlig veltalende, havde ikke megen tilbøjelighed for vælgermøder, men var opstillet 1926 og 1929 i Bornholms 2. kreds der ikke kunne give valg. Han blev imidlertid 1936 medlem af landstinget ved det spændende valg som måtte afgøres ved en lodtrækning og som betød, at flertallet dermed gik over til regeringspartierne, socialdemokrater og radikale. Valget 1939 krævede på ny lodtrækning, og N. blev atter den heldige. Han gjorde sig ikke særlig gældende i rigsdagsarbejdet.

Familie

Forældre: arbejdsmand Søren N. (1842-1922) og Anne Larsen (1849-1921). Gift 1. gang 7.9.1898 i Rønne (b.v.) med Inger Caroline Emilie Høyer, født 10.10.1873 i Rønne, død 1.10.1922 sst., d. af kunstdrejer Søren Adolph Bille H. (1821-94) og Josephine Emilie Bjerregrav (1832-1907). Gift 2. gang 3.5.1924 i Helsingør (b.v.) med Ella Lovisa Rømer, født 11.3.1896 i Rønne, d. af skræddermester Theodor Polycarpus Andreas R. (1858-1911) og Emilie Josefine Rydén (1859-1951).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interview i Bornholms socialdemokrat, tillæg, 21. 12.1929; sst. 4.8.1932. G. Fog-Petersen: Vor regering og rigsdag, 1938 424f. Politiken 15.4.1939. H. L. Willemoes Hansen i Jul på Bornholm X, 1942 4-13.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig