Niels Porse, Niels Rask Olessøn Porse, 11.6.1880-16.5.1969, organisationsleder. Født i Galten, Århus amt, død i Hørsholm, begravet på Birkerød Ass. kgd. Efter læreår i praktisk landbrug kom P. på Testrup højskole (1898), derefter Malling landbrugsskole og 1903 blev han landbrugskandidat fra landbohøjskolen. Derfra gik han ud i tre års lærervirksomhed på Malling, inden han 1906 blev forpagter på (1914 ejer af) de to fædrene gårde Porskær og Overskougård. 1911 fik P. sin første lederpost, idet han efter kun to års medlemskab af bestyrelsen efterfulgte den stærkt andelssindede E. Bojsen, Lethenborg som formand for Århus omegns mejeriforening. Da topfiguren inden for dansk andelsbevægelse, Anders Nielsen (1859-1928) var medlem af samme bestyrelse 1895-1915, blev P. ret hurtigt medlem af den snævre inderkreds omkring denne. De var begge med i de forhandlinger omkring 1910 der tre år senere førte til oprettelsen af Jysk, senere Dansk andels-kulforretning. Den jyske dominans inden for andelsbevægelsens ledelse førte imidlertid til endnu en splittelse, eftersom fynboerne 1914 oprettede deres egen kulforretning. Formanden for Fyns mejeriforening siden 1910, Rasmus Nielsen, så efter alt at dømme i P. en uerfaren rival med protektion som eneste baggrund. Det skulle i længden blive fatalt for P. at han ikke kunne komme overens med Rasmus Nielsen. Anders Nielsen lod sig i mellemtiden vælge som formand for De danske mejeriforeningers fællesorganisation, da sammenslutningen blev reorganiseret 1912, ganske givet med det formål at holde stolen varm for P. I juli 1914, da Anders Nielsen havde nok at gøre med at få Den danske Andelsbank etableret, blev P. da også valgt til mejeriformand med "et meget betydeligt antal stemmer", som Andelsbladet skrev. Ved verdenskrigens udbrud tre uger senere blev den unge og aldeles urutinerede formand kastet hovedkulds ud i de problemer, dansk mejeribrug blev stillet over for i konsekvens af dets traditionelle leverandørrolle over for de krigsførende parter England og Tyskland. Som formand for smøreksportudvalget og næstformand i osteeksportudvalget, begge af 1915 og som formand for mælkeudvalget af 1917 blev P. en nøglefigur i krigsårenes væld af produktions- og eksportarrangementer. Da han i sidste instans handlede på statsmagtens vegne, fik han dermed en hidtil uset magtposition i forhold til sine organisationer. Dette i forbindelse med P.s smidige og totalt udogmatiske holdning gav naturligvis anledning til mange skumlerier. Kritikken fik ny næring da P. i august 1918 fik oprettet Østjysk smøreksportforening og derved kom under mistanke for at mele sin egen kage.

Men det var kun begyndelsen. Så tidligt som 1905 havde Anders Nielsen og P.s far Ole Porse ført forhandlinger om at få samarbejdet inden for mejeriforeningen til også at omfatte konserveret, resp. kondenseret mælk. De efterfølgende forhandlinger med et privat firma løb dog snart ud i sandet. I mellemtiden var ØK gået ind i branchen ved at oprette en fabrik i Nakskov 1907. Det nærmest umættelige behov for konserverede madvarer rundt om i det krigshærgede Europa genvakte omkring 1917-18 de danske landmænds interesse for mælkeeksport. Et norsk firma Værne kloster oprettede således et dansk datterselskab i nov.1917. I dettes bestyrelse sad en ledende dansk organisationsmand, godsejer Adolph Tesdorpf, Pandebjerg på Falster. Byer som Fredericia og Horsens var udset til at være centre for Værne klosters aktiviteter. I et projekt om andelsorganiseret mælkeeksport så Anders Nielsen gode muligheder for at bringe sin andelsbank et godt skub fremad. På mejeriforeningernes årsmøde i Århus juli 1918 luftede P. for første gang tanken om at fabrikere "mælkemel". Mejeriforeningerne havde tjent et millionbeløb på eksporten i krigsårene. Det var i mere end én forstand rare penge for en organisationsleder af P.s type, eftersom mejerierne efter al erfaring ville afvise enhver tale om at skyde kapital ind i fælles foretagender. Tiden frem til næste årsmøde stod da i mælkeeksportens tegn, omend mejeriernes lovbefalede forsyningspligt over for det danske samfund i forening med høje smørpriser vanskeliggjorde det hele. I mellemtiden søgte et tremandsudvalg med Rasmus Nielsen og P. som ledende personer at få afklaret de spørgsmål af teknisk og organisatorisk art som her meldte sig. Det lykkedes dog ikke for P. og hans juridiske bagmand at få årsmødet i Odense juni 1919 til at kapitulere over for et organisationspolitisk kupforsøg: at meddele godkendelse af et forslag til vedtægter hvorefter alle landets mejerier var andelshavere med pligt til at hæfte for den indskudte kapital. Et nyt repræsentantskabsmøde i juli godkendte nok vedtægterne, men stadig var det uafklaret hvem der var økonomisk ansvarlig for De danske mejeriforeningers mælkeeksport. Efter indgriben fra Anders Nielsen påtog Andelsbanken sig da samme efterår at gå aktivt ind i projektet, idet mælkeeksporten med P. som formand på det nærmeste købte det multinationale Værne kloster ud af Danmark.

I virkeligheden kom fabrikationen af tørmælk aldrig rigtig i gang, produktet kunne dårligt sælges. Tyskland der var tænkt som det store hovedmarked havde i de første efterkrigsår ikke valuta nok til rådighed. P. forsøgte at ride stormen af ved gentagne gange at søge virksomheden rekonstrueret, bl.a. ved at samarbejde med et privatejet foretagende, men det hele strandede på at mejeriforeningerne skød det økonomiske ansvar over i favnen på mælkeeksporten og de direkte tilknyttede mejerier. Rasmus Nielsen havde i tide sadlet om og blev nu P.s hårdeste kritiker. 1913 var P. trådt tilbage som mejeriforeningernes formand, men fortsatte som mælkeeksportens egentlige leder – med direktørtitel, 12 000 kr.s stjernegage og bolig på Strandvejen i Kbh., som hans andelsideologisk stærke modstandere præciserede det. De samtidige årgange af Andelsbladet viser med al ønskelig tydelighed, at P. nok er den mest udskældte person i den danske andelsbevægelses historie. 1925 måtte mælkeeksporten lukke og trak ret snart Andelsbanken med sig i faldet. P. var da færdig som landbrugsleder, berøvet de fleste af sine tillidsposter. Det hører også med til historien at P. som fortaler for regulerede former for landbrugseksport måtte bøje af for den liberaliseringskampagne, Ths. Madsen-Mygdal kørte aldeles hårdhændet 1919-21. I 1927 købte P. Eskemosegård ved Birkerød som han ejede til 1949. To år senere blev han medlem af sognerådet og desuden dets formand frem til 1938. Med stor dygtighed ledede han i disse ni år sin kommune gennem de vanskeligheder der nødvendigvis melder sig ved overgangen fra et agrart til et urbant tilværelsesmønster. 1943-54 var P. medlem af Frederiksborg amtsråd hvor han snart placerede sig centralt i ledelsen af amtets sygehusvæsen. – P. var en yderst kapabel og initiativrig Organisationspolitiker som på utraditionel vis søgte at løse nogle af mejeribrugets økonomiske og organisatoriske problemer. En god part af disse kan naturligvis føres tilbage til krigsårenes særlige vanskeligheder. Tilbage står imidlertid en række forhold og problemer som uvægerlig måtte melde sig, når et centraliseret styringssystem hægtes på en vidtforgrenet struktur som landets godt I 400 andelsmejerier. P. savnede her erhvervspolitisk erfaring og pondus til for alvor at fastholde og fæstne de fordele, de ekstraordinære forhold ellers spillede ham i hænde.

Familie

Forældre: gårdejer Ole Rasmussen (P.) (1855-1926) og Sidsel Marie Rasmussen (1845-1928, gift 1. gang 1864 med gårdejer Niels Rasmussen, 1837-76). Navneforandring 19.3.1884. Gift 1. gang 11.5.1907 i Bjerager med Sofie Askgaard, født 13.4.1888 i Bjerager, død 6.12.1919 i Galten, d. af gårdejer Laurits Marius A. (ved dåben Madsen) (1862-1943) og Sørensine Jensen (1867-1937). Navneforandring fra Madsen 20.3.1901. Gift 2. gang 19.7.1921 i Storring med Gerda Jensen, født 17.5.1891 i Bjerring sg., død 16.12.1983 i Hørsholm, d. af sognepræst, senere provst i Storring Christian Anton J. (1860-1934) og Anne Marie Lautrup (1865-1931).

Udnævnelser

R. 1920.

Ikonografi

Mal. (Birkerød rådhus). Foto.

Bibliografi

A. Axelsen Drejer: Århus omegns mejeriforen., [1920]. Samme: De danske mejeriforen.s fællesorganisation 1912-37, 1937. Samme: Dansk andels kulforretning 1913-38, 1938. Erik Helmer Pedersen: Landbrugsrådet som erhvervspolitisk toporgan, 1979.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig