Nis Lycke

Nis Lycke, Nis Petersen Lycke, 16.6.1842-12.3.1924, frimenighedspræst. Født i Tiset ved Gram, død i Rødding, begravet på frimenighedens kgd. sst. L. voksede op i Hygum ved Rødding og kom 1859 på Tønder seminarium hvor han var samtidig med L. B. Poulsen (Bovlund) og den senere lægprædikant Jacob Kloppenborg fra Harreby, og hvor navnlig kaptajn Laurids de Thurah og Cornelius Appel kom til at øve indflydelse på hans udvikling. Efter seminarietiden blev han lærer først i Hygum og, fra 1867, i Skærbæk. Skolens fortyskning lagde den dansksindede lærer stigende hindringer i vejen og fik ham 1880 til at søge bort fra en gerning hvor han havde vundet megen påskønnelse. Han blev degn og kirkesanger i Gram; der var ikke til dette embede, hvortil grev K. Brockenhuus-Schack havde kaldsret, knyttet nogen lærergerning. Han kom i disse år gennem sin anden hustru i nærmere forbindelse med den grundtvigske bevægelse, og da Rødding frimenighed 1889 ved Cornelius Appels sygdom stod uden præst, opfordredes han til at overtage denne stilling. Det var med store betænkeligheder den 47-årige mand gik ind til denne nye gerning. Han var ikke sin forgængers ligemand i originalitet og som prædikant, men det viste sig hurtigt at han ved sin jævne, redelige forkyndelse ikke alene kunne holde den gamle kreds samlet, men tillige evnede at drage den ungdom, som nu efter udvandringernes ophør igen fandtes på Røddingegnen, til frimenigheden. En udmærket støtte i sin gerning havde L. i sin anden hustru, hvis stærke, særprægede personlighed kom til at øve en overordentlig stor indflydelse i kreds og egn. Ikke mindst under krigen, der ramte hans eget hjem meget hårdt gennem tabet af to unge sønner, knyttedes båndene mellem den gamle præst og egnen stærkt. 1922 trak han sig tilbage fra præstegerningen.