O. Lawaetz

O. Lawaetz, Otto Friedrich Christian Anton Lawaetz, 16.10.1829-6.6.1914, landmand. Født i Bünzen i Holsten, død i Kbh., begravet i Refsnæs. Fra tolvårsalderen blev L. oplært i mejeribrug hos faderen som 1838 var flyttet fra Sydslesvig til Kolding-egnen hvor han var mejeriforpagter. L. blev her nøje indlevet i den omsorgsfuldt gennemførte teknik der udmærkede mejeribruget i Holsten og Sydslesvig og efterhånden vandt indpas i kongeriget. Ved faderens død måtte han som ældste søn kun tyve år gammel overtage driften. 1853 forpagtede han mejeriet på Møltrup ved Herning og senere også hovedgården, men flyttede 1858 til Sjælland som mejeriforpagter på Birkendegård ved Kalundborg og forpagtede 1860 Kalundborg ladegård som han købte 1887. 1866 havde han købt Refsnæsgården, og stort ry vandt han ved den energi og dygtighed, hvormed han drev denne gårds tidligere stenede overdrevsjorder frem i kultur. Som mejerimand og kvægavler var han fremragende, han kunne med selvstændighed gå egne veje, men kunne også drage lære af andres banebrydende arbejde og var blandt de første der fulgte Th. R. Segelckes anvisninger. I forbindelse med udstrakt roedyrkning og brug af oliekager gennemførte han rationel fodring, og hans landbrug og mejeri blev læresteder for et stort antal mandlige og kvindelige elever. Han var en streng læremester der stillede store krav til arbejdsomhed, og ud fra et alvorligt religiøst sind påvirkede han sine elever til pligtfølelse og nøjsomhed.

L. var aktiv inden for Indre mission og stod i mange år som en af de mest fremtrædende og agtede lægmænd i bevægelsen. På sin egn havde han, skønt højremand, megen indflydelse både som praktisk foregangsmand og gennem sin offentlige virksomhed der bl.a. førte til oprettelse af landboforening, sygekasse, brugsforening, spare- og lånekasse. Til videre kredse nåede hans påvirkning gennem artikler i landbrugspressen og ved nogle meget læste vejledninger som prægedes af hans solide praktiske erfaring. Han udgav sammen med C. Hartmann Anvisning til Kvægavl og Meieridrift for mindre Jordbrug, 1870 (4. udg. 1880) og Praktisk Landbrug, 1903 (2. udg. 1907). Som dommer ved mejeriudstillinger i udlandet virkede han til fremme af landbrugseksporten, og med megen iver deltog han i kampen mod margarinen, bl.a. ved et lille skrift Kunstsmørret og Danmark, 1888. Bortset fra det kortvarige engagement i kampen mod margarinen tog L. ikke megen del i landbrugets organisationsarbejde, men som praktisk landbruger og som læremester nød han stor respekt i alle kredse af dansk landbrug.