Odinkar

Artikelstart

Odinkar, d. . i påsken 1043, biskop. Død i Ribe, begravet i domkirken. O. var af jysk høvdingeæt og stammede fra den danske kongeslægt. Han var en yngre frænde af missionsbispen Odinkar den ældre som sagtens har foranlediget, at han blev sendt til skolen ved domkirken i Bremen hvor han blev døbt af ærkebiskop Adaldag der gav ham sit navn. I overleveringen nævnes O. dog altid under sit gamle navn der mindede om hedentro, men bandt ham til slægten. En tid – uvist når – var han i England og Frankrig og blev således kendt med vesterlandsk såvel som med tysk kirkeskik. Omkring århundredskiftet blev han bispeviet af ærkebiskop Libentius; i hvert fald 1005 var han bisp, eftersom han tilligemed Libentius af Bremen og Ekkehard af Slesvig opregnes blandt de bisper der var til stede på synoden i Dortmund som kong Henrik II havde sammenkaldt. – O. tog sæde i Ribe. Hans rige midler og kongelig gavmildhed gav Ribe bispestol fast økonomisk grundvold. Da der ikke mere var en bisp i Århus, og biskoppen af Slesvig opholdt sig i Tyskland, var hele Jylland O.s område, og ydermere gjorde han, ligesom den ældre Odinkar, missionsrejser til Sverige og Norge. At O. var af stormandsslægt og kom til at virke som biskop i mere end en menneskealder må have været af overordentlig betydning for den kirkelige udvikling i Danmark, men det er en udvikling og stille vækst som overleveringen ifølge sin natur ikke oplyser om. O. blev begravet i den gamle trækirke, men da domkirken i sten rejstes i 1100-tallet, overførtes hans lig til den. I muren i nordre tværskib har man fundet ben og tre små blyplader der bærer O.s og to andre Ribebispers navne.

Familie

Forældre: Jarl Toke.

Ikonografi

Fremstillet på relief, udkast til bronzedør til Ribe domk., af Anne Marie Carl Nielsen udst. 1904.

Bibliografi

Jacob Helms: Ribe domkirke, 1870 50f. Adami Bremensis Gesta Hammaburgensis ecclesiæ pontificum, 3. udg. ved B. Schmeidler, Hannover, Lpz. 1917 (da. udg.: De hamb. ærkebispers hist., ved Carsten L. Henrichsen, 1930 (fot. optr. 1968)). Die Chronik des Bischofs Thietmar von Merseburg, udg. Rob. Holtzmann, Berlin 1935 = Monumenta germaniæ hist. Scriptores rerum germanicarum, N. S. IX 296.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig