Ole Nicolai Bützow, 7.2.1742-15.3.1794, matematiker, astronom. Født i Viborg, død i Odense, begravet sst. B. blev student 1756 (privat dimitteret), tog 1757 baccalaurgraden og 1759 teologisk embedseksamen. Han studerede matematik og astronomi og deltog i landmålingen i Kbh.s amt. 1762 var han alumne på Valkendorfs kollegium, 1763-68 på Borchs, 1766 blev han dekan på kommunitetet, holdt øvelser i teoretisk og praktisk geometri. 1768 udnævntes han til lærer i fortifikation for landkadetter. S.å. var han med Peder Horrebow i Nordland for at observere Venuspassagen. 1772 blev han professor i matematik og filosofi ved gymnasiet i Odense, 1773 tog han magistergraden og var derpå i Vardø for at anstille astronomisk-geograftske observationer. Vinteren 1774 var han observator på Rundetårn og beregnede almanakken for 1775. 1777 blev han medlem af det Norske videnskabernes Selskab, senere af Landhusholdningsselskaberne i Kbh. og på Inderøen i Norge. Hans litterære virksomhed er kun af ringe betydning. Fem latinske disputatser fra 1764-68, et par taler udgivet i Odense og nogle oversættelser i tidsskrifter - alt i temmelig løs forbindelse med hans livsstilling som matematiker og astronom.

Familie

Forældre: stiftsprovst Henrik Christopher B. (1693-1763) og Cathrine Marie Elkjær. Gift 13.11.1778 i Odense med Birgitte Cathrine v. Haven, født 2.1.1757 i Odense, 14.2.1794 sst.; d. af professor i græsk ved Odense gymnasium Niels v. H. (1709-77) og Christiane Grüner (1725-82).

Bibliografi

Bolle Willum Luxdorph: Dagbøger II, udg. E. Nystrøm, 1930 217.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig