Oluf Bager

Oluf Bager, Oluf Nielsen Bager, ca. 1521-21.9.1602, købmand, rådmand. Født formodentlig i Odense, begravet i Gråbrødre k. i Odense. Af Odenses mange driftige købmænd i 1500-tallet, af Mulerne eller Kotterne kommer ingen op ved siden af B. I 1550'erne var hans handel næppe af større format end de andre større odensekøbmænds. Den nordiske syvårskrig blev hans store chance. Vistnok som eneste provinskøbmand jævnsides udenlandske og københavnske købmænd opnåede han gang på gang store leverancer til hæren navnlig af klæde og andre stoffer. Allerede 10.6.1563 fik han tilladelse til at udføre en skibsladning malt til Tyskland mod at købe en skibsladning rug og sælge den til landets indbyggere til rimelig pris, sikkert også med fortjeneste til sig selv. Heller ikke hans lån til staten var uegennyttige. For de 200 lod sølv (100 dlr.) han allerede 1563 forstrakte staten med fik han i pant det ved Odense beliggende Tolderlund der dec. 1564 tilskødedes ham som erstatning for den skade han havde lidt (den ansattes til 1000 gylden) ved vederlagsfrit at lade tre af sine skibe (af hvilke han dog kun var partsejer) bruge i statens tjeneste hvorved det ene gik tabt. En gunstig lejlighed frembød sig da regeringen senere i 1563 rekvirerede klæde o.a. hos Odense-købmændene til brug for hæren. Ikke alene leverede han det største parti (ca. ¹/₃ af klædet), men han påtog sig også sammen med Marcus Kotte straks at betale sine medborgere for de leverede varer mod sikkerhed i Assens og Middelfart told. Det beløb B. således udlagde androg 2.300 dlr. Herved havde han vist at han var i stand til at levere varer mod langfristet betaling. Regeringen kunne derfor bruge ham som leverandør. Det blev snart meget store varepartier B. leverede til hæren; gang på gang anvises der ham flere tusinde dlr. af tolden som betaling. Han må endda en tid have handlet som kongens kommissær thi i et brev fra 1567 omtaler han at han har skaffet kongen en fortjeneste på 3.000 dlr. på det gods han købte hjem fra Vesten. Henimod syvårskrigens slutning (1569) opgøres statens gæld til B. for leverede varer til ikke mindre end 20.641 dlr. De 8000 dlr. anvises ham hos tolderne; i øvrigt skal han have kornleverancer. – Sin import af fremmede varer betalte B. med en meget betydelig eksport af de to danske hovedvarer korn og øksne. Gottorp toldregnskaberne giver følgende tal for hans økseneksport: 1552: 154, 1553: 431, 1554: 594, 1555: 360, i slutningen af 1550'erne ca. 530 årligt, i 1560'erne gennemsnitligt 777 årligt, i 1570'erne et enkelt år slet ingen, de andre år varierende fra 148 til 521 årligt. Denne nedgang skyldes sandsynligvis at B. også var begyndt at udskibe øksne fra Ribe til Holland (jfr. J. F: Kinch: Ribe Bys Hist. II, 1884 826 om sønnen Niels B.) Alligevel er B. næppe kommet op ved siden af de allerstørste øksenhandlere som Hans Mule og Christopher Skaaning. Hans kornhandel har sikkert betydet endnu mere for ham. Da hans misundelige bysborger Hans Mule 1567 påduttede ham at han i et år havde ladet udskibe 3000 læster korn til skade for landet var B.s svar at han i et enkelt år end ikke havde udført 500 fynske læster korn (en fynsk læst var for rug 30 tdr., for byg 36 tdr.). Måske kan heraf sluttes at hans korneksport i disse år har haft op imod dette omfang. Den indenlandske værdi heraf vil være ikke mindre end ca. 15.000 dlr. En del korn har han sikkert allerede under krigen fået fra staten; i hvert fald anvistes al tienderugen og byggen ham af Fyns stift 1569. Langt større partier kom han dog til at aftage da han 1573 sluttede en fireårskontrakt med staten om i disse år at aftage hele overskuddet af Skanderborg og Odensegård len og Odense stifts tiendekorn til bestemte takster. Andre købmænd fik lignende kontrakter, men B.s var den største. Fra at være statens kreditor blev han nu dens debitor. Han blev de første år årligt 6000–7000 dlr. skyldig for korn og andre varer der på langt nær udlignedes af indkøb hos ham. Fx afkortedes der ham i året 1.5.1574–1.5.1575 kun ca. 550 dlr. for leverede varer samt 1000 for et skib der var købt af ham. Den store nedgang i dansk øksenhandel der indtraf 1579 ramte også B., men han opnåede dog i slutningen af året sammen med sønnen Claus B. en kontrakt med kronen om årligt i fem år at levere 500 arner rhinskvin. Den må anses for en særlig begunstigelse da kongen sædvanligt lod tolderen i Helsingør gøre de fornødne indkøb hos de forbisejlende skippere. Halvdelen af betalingen herfor skulle erlægges kontant, halvdelen afkvittes hvad B. blev skyldig for korn o.a. Det første års kontingent blev prompte leveret, men om B. har fortsat med rhinskvinleverancerne er vel tvivlsomt; i hvert fald medtager en ganske vist ikke fuldt specialiseret opgørelse fra 1589 der dækker tiden 1.5.1579–1.5.1587 ikke disse. Denne opgørelse viser en uhyre tilbagegang i B.s forretninger med staten. I disse otte år havde han kun modtaget for i alt 14.462 ½ dlr. i korn o.a. og leveret varer for 10.690½. Han var i restance med 3.772. Til udligning af denne sum måtte han forpligte sig til i løbet af de følgende måneder at levere 100 stk. godt "gement" engelsk klæde. Formodentlig har B.s handel med adelen været i tilsvarende tilbagegang. – Sin opsparede formue var B. som uadelig afskåret fra at sætte i frie landejendomme; i stedet for erhvervede han sig udstrakte ejendomme i Odense og udfoldede fra midt i 1570'erne en storstilet byggevirksomhed som han endda fortsatte med uformindsket kraft i de vanskelige år i 1580'erne. Foruden adskillige bindingsværksbygninger byggede han flere smukke stenhuse der som datidens herregårde prydedes med sandstensornamenter. Blandt de vigtigste er hans eget pragtfulde beboelseshus (Overgade 11) som han dog senere afhændede. I stuen fandtes en stor sal hvis vægge var beklædt med et højt, rigt udskåret egepanel, og hvor der i det smukke bjælkeloft hang forgyldte granatæbler. Dernæst byens vinkælder Jordan (Overgade 4) og endelig hans mødrene gård (Nørregade 29) som han ombyggede 1586. Desværre er disse bygningers oprindelige smukke ydre i slutningen af forrige årh. blevet ødelagt ved indsættelse af store vinduer og pudsning med rødfarvet mørtel. – Det kan ikke undre at B.s bysborgere der så hans handels usædvanlige format og den pragt han omgav sig med satte ham højt i skat. Det skete allerede i syvårskrigens tid; 1566 beklagede B. sig til kongen over at han sattes dobbelt så højt i skat som sine ligemænd i formue og opnåede en kgl. resolution hvorefter han kun skulle skatte som den tredjestørste i formue i byen da hans handel til dels kom kongen til bedste. Året efter (1567) blev han rådmand. I 1570'erne var han atter den borger i Odense der sattes højest i skat; dog er Hans Mule ham næsten jævnbyrdig; men en bevaret ligning fra tyve år senere viser at B. nu langtfra var Odenses rigeste borger skønt endnu velstående. Sagnet har da ikke helt løjet når det ville vide at han døde i yderste fattigdom; for i forhold til hans tidligere rigdom ejede han nu kun lidt. Mange sagn har eftertiden knyttet til B.s navn; bl.a. fortælles det at han under et besøg af Frederik II først skal have kastet duftende kanelbark og derefter kongelige gældsbeviser på ilden. Det har næppe noget på sig; det samme fortælles om Fuggerne og Karl V 1541. Men at dette sagn knyttes netop til B. viser at han i samtidens øjne var en storkøbmand som ingen anden dansk købmand i 1500-tallet kan sidestilles med.