Orla Møller, Orla Reinhardt Møller, 7.5.1916-14.2.1979, minister. Selv om Orla Møller var politisk interesseret fra sine tidligste år kom han sent ind i aktiv politik. Han blev imidlertid allerede tidligt skolet i organisationsarbejde inden for kirkelige foreninger. Både det politiske og det religiøse engagement havde han fået med hjemmefra. Faderen var ivrig socialdemokrat og fagforeningsmand, men hele hjemmets atmosfære var dybt indremissionsk. De økonomiske kår var beskedne, og når opslagsværkerne anfører faderen som præstegårds-forpagter er dette kun rigtigt for et par år af hans liv, i virkeligheden var han arbejdsmand. Orla Møller kom på det indremissionske kursus i Rønde hvor han tog først præliminæreksamen og 1934 studentereksamen. Efter at være blevet cand.teol. 1940 havde han forskellig beskæftigelse et par år, men var derefter sognepræst 1942-46 i Borum-Lyngby ved Århus; en periode hvor han var aktiv såvel i Dansk samling som i modstandsbevægelsen.

Orla Møller kom 1946 til Ålborg som residerende kapellan, men blev 1951 generalsekretær i KFUK og KFUM. Med denne stilling kom Orla Møller ret automatisk ind i en lang række foreningsledelser og i halvoffentlige organer; tallet steg langt ud over det automatiske da man snart fik øje for hans organisatoriske talent og store arbejdskraft. Blandt de mange hverv skal nævnes: bestyrelserne for Dansk ungdoms fællesråd 1950-57, for Dansk bibelskole 1951-56, KFUM-spejderne og FDF, Den kristelige ungdomsbevægelses fællesråd 1951-56, Det økumeniske fællesråd 1952-56, Indre mission 1952-56, Østerlandsmissionen 1956-62, Dansk idrætsforbund 1959-61. Generalsekretærstillingen forlod Orla Møller 1956 og var derefter sognepræst i Hasseris 1956-65. Her begyndte han sin politiske karriere som socialdemokratisk sognerådsmedlem 1958-63, men afbrød denne på grund af uenighed med gruppen, i øvrigt også med resten af sognerådet. Han havde været opstillet i Årskredsen, men blev derefter opstillet i Ålborg vestkredsen hvor den populære præst rykkede højt op på suppleantlisten i kraft af personlige stemmer, og ved et dødsfald kom han i april 1964 ind i folketinget hvortil han valgtes indtil han trak sig tilbage 1977. På Christiansborg gjorde han sig straks stærkt gældende og blev – sikkert også på grund af sin kirkelige position – allerede 1966 kirkeminister i ministeriet Krag. Ministertiden bød ikke på de store sager; men da regeringen trådte tilbage fik Orla Møller i stigende grad ordførerskaber og nåede, da Krag igen i 1971 dannede regering, frem til at blive politisk ordfører og formand for socialdemokratiets folketingsgruppe, en politisk nøgleposition, tillige var han formand for forsvarspolitisk udvalg.

Uden for tinget havde Orla Møller i disse år fået en lang række tillidshverv navnlig inden for højskolernes organisationer. Som gruppeleder var han håndfast. Allerede da fik han ord for at være affejende og tillukket, ligesom han i den klassiske offentlige rubricering af socialdemokrater blev placeret i højrefløjen. Hans position og senere de to fagministerier han fik gjorde nok sit hertil. I gruppemøderne tog han dog på mange punkter en stilling der udadtil ville have indrangeret ham i venstrefløjen. Da J.O. Krag i oktober 1972 satte Anker Jørgensen ind på statsministerposten i løbet af nogle timer forsøgte Orla Møller selv at blive statsminister, eller også søgte andre at få ham til det – spillet er ikke klarlagt, og det synes som om mulighederne for at få det gjort ikke er til stede. I hast blev der ved folketingsmand Knud Nielsen på nogle papirservietter samlet et betydeligt antal underskrifter fra gruppemedlemmer (Møller har selv nævnt tallet 39) med forslag om Orla Møller som statsministerkandidat. Forløbet var imidlertid så hurtigt at aktionen ikke fik nogen indflydelse. Den blev holdt inden for kredsen og først senere kendt ved en indiskretion fra Orla Møller selv. Ved Anker Jørgensens regeringsomdannelse i september 1973 blev Orla Møller forsvarsminister frem til regeringens afgang i december samme år. Da socialdemokratiet igen dannede regering 1975 blev han både forsvars- og justitsminister.

Orla Møller var i sin ministertid en af de mest stormomsuste politikere i den sidste generation. Det var for så vidt ikke Møller selv der opsøgte sagerne, men han, der ellers i folketinget havde været en forligsmager, blev i stigende grad kategorisk og uforsonlig i sine offentlige udtalelser. Uden tvivl skabte han sig imidlertid i disse år en solid position i vide kredse som et bolværk for lov og orden, støttet af den smukke, mandige skikkelse og faste fremtræden. Politisk var Orla Møllers største indsats i disse år forsvarsforliget i 1977, men ellers var det der optog sindene komplicerede sager som rømning eller ikke-rømning af Christiania - Orla Møller stod længe for en rømning - købet i 1977 af 58 jagerfly i "århundredets våbenhandel", udvisning af en meksikansk terrorist, og afsløring af hvorledes efterretningstjenesten havde oparbejdet registre over et stort antal borgeres politiske tilhørsforhold – her havde efterretningstjenesten ikke i rimeligt omfang orienteret Orla Møller inden denne offentligt dækkede tjenesten. Stor opmærksomhed vakte det også at Orla Møller konstituerede en tidligere politiker som landsdommer, uanset at denne var dømt for spritkørsel. Konstitutionen måtte da også opgives.

Til de politiske problemer kom at pressen - navnlig billedbladene - i stigende grad interesserede sig for Møllers privatliv. Det blev, før skilsmissen, kendt at Orla Møller og hans senere 2. hustru havde en snæver kontakt med hinanden, og det gav anledning til en hetz mod Møller som han flere gange trådte offentligt op mod. I oktober 1977 valgte han at gå af som minister for at overtage den mere rolige post som informationsdirektør ved NATO i Bruxelles. Allerede året efter blev han alvorlig syg og døde efter en operation.

Orla Møller står ikke som en politiker der banede nye veje eller formede nye ideer. Hans sikre administrative talent gav ham imidlertid også som minister en ikke almindelig indflydelse i det daglige arbejde. Han var ikke nogen åben og altfavnende natur, men derimod ligefrem, naturlig og uimponeret af egen værdighed. Han havde svært ved at glemme. En tjeneste engang vist ham huskede han med taknemmelighed, en spids bemærkning mod ham blev også gemt. I de senere år fik han offentligt mange af de sidste, og det gjorde ham udadtil til mere af en alvorsmand end det ellers var hans natur.

Orla Møller skrev en lang række religiøse bøger, dels vejledninger i bibellæsning, dels skolebøger i religion. Orla Møllers 2. hustru var medlem af folketinget 1973-77 og igen fra 1979. Hun har navnlig arbejdet med sociale spørgsmål.

Familie

Orla Møller blev født i Feldballe, døde i Ø. Kippinge og er begravet sammesteds. Forældre: arbejdsmand, senere præstegårdsforpagter Marinus Sørensen Møller (1892-1976) og Marie Svendsen (1889-1976). Gift 1. gang 17.6.1940 i Ølgod kirke med kontorassistent Minna Cecilie Hansen Aarrebo, født 12.10.1916 i Ølgod, d. af sagfører Hans Hansen Aa. (1887-1962) og Olga Dorkas Bruce (1873-1951). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 7.1.1978 i København (Kastelsk.) med sagsbehandler, senere medlem af folketinget Winnie Lorentzen, født 8.1. 1936 i København, død 22.2.1988, (gift 1. gang 1959 med sanger Nat Russell, født 1926), d. af lagerforvalter Johannes Lorentzen (1916-67) og Helma Pries (født 1917).

Ikonografi

Afbildet på karikaturtegn, af Bjarne Laursen 1973-74 (Amalienborg). Foto.

Bibliografi

Interview i Jyllandsposten 2.5.1976. – Malin Lindgren i Berl.tid. 9.9.1973 og 2.10.1977. Poul Møller sst. 15.2.1979. Politiken 15.2.1979. Harry Rasmussen i Aktuelt s.d.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig