Oscar Bloch, Oscar Thorvald Bloch, 15.11.1847-19.6.1926, læge. Født i Kbh. (Holmens), død i Hellebæk, begravet i Kbh. (Ass.). B. blev student 1866 fra Borgerdydskolen i Kbh., tog medicinsk eksamen 1872, var derefter kandidat ved sindssygeanstalten ved Århus 1872, prosector chirurgiae 1875–79, reservekirurg ved Frederiks hospital afd. D. (under Plum) 1876–78, prosektor ved kommunehospitalet 1879–81 og blev dr. med. 1879 (Om acut infectiøs Osteolymphangitis). Han var privatdocent ved universitetet 1880, blev kst. docent i anatomi sst. 1881 og var censor ved medicinsk eksamen 1883–85. Efter konkurrence med Oscar Wanscher og E. A. Tscherning 1885 blev han docent i klinisk kirurgi og overkirurg ved Frederiks hospital 1.2.1886, professor extraordinarius 4.6.1897, ordinarius 1.9.1899. Efter atten års virksomhed som overkirurg trak han sig tilbage og overtog professoratet i operativ kirurgi 1.4.1904, hvilken stilling han beklædte til 1.9.1913. Han var medredaktør af Hospitalstidende 1878–88, udgiver af Nordisk Medicinsk Archiv 1886, forstander for tandlægeskolen 1888, for Samfundet for vanføre 1896, medlem af sundhedskollegiet 1896–1907, blev fungerende livlæge hos kronprins Frederik 1892, fast ansat 1894 og livlæge hos Frederik VIII til dennes død 1912. Foruden talrige mindre afhandlinger har B. udgivet Saar og Saarbe-handling, 1880, Bandager, 1883, Om Døden I–II, 1903 (2. udg. 1914), hvori han søger at vise at den døende ikke føler dødskampen; endvidere det medicinalhistoriske værk Om Slangen, 1920 og det mægtige, ufuldendte værk Chirurgien i kliniske Forelæsninger I–III, 11 bind, 1905–16. Allerede som ganske ung havde B. sat sig det mål at blive overkirurg og professor. Som ung kandidat vikarierede han en del for læger på landet og modtog her blivende indtryk af det alvorlige i lægens gerning, det store ansvar og de vanskeligheder som den praktiserende læge står over for, sammenlignet med hospitalslægen der har adgang til så mange hjælpemidler og til at høre andres mening. Disse erfaringer i forening med hans store kundskaber kom ham senere til gode og prægede hans lærergerning. Som ung student havde han haft lejlighed til (hos Mathias Saxtorph) at se de slette resultater af sårbehandlingen i den før-antiseptiske tid i dennes allersidste år og til at følge antiseptikkens indførelse og den af denne fremkaldte revolution i sårbehandlingen og dermed i kirurgien. Medens Saxtorph nøje havde fulgt de af J. Lister selv angivne'principper for sårbehandlingen, fulgte B. med i antiseptikkens yderligere udvikling skridt for skridt. Han fik indrettet laboratorium til mikroskopiske og bakteriologiske undersøgelser i den gamle vognport på Frederiks hospital og indførte en betydningsfuld praktisk forbedring i forbindingsteknikken ved den i to lag filtrerpapir indpakkede sterile forbinding, indeholdende vandskyende vat, således som den endnu almindeligt bruges. B. trak sig tilbage som overkirurg 1904 da han i for høj grad følte ansvaret ved den moderne underlivskirurgi. B.s største betydning ligger i hans lærervirksomhed. Hans forelæsninger var således tilrettelagt at de fremkaldte spænding og forventning hos tilhørerne; ofte var de illustrerede af anekdoter med en selvironisk pointe. B. virkede imponerende på de unge ved sin kundskabsfylde, lægemoral og akademiske dannelse og ikke mindst ved sin stærke, ejendommelige og kultiverede personlighed.

Familie

Forældre: grosserer, silke- og klædehandler Jørgen Peter B. (1795–1874) og Ida Emilie Ulrikke Henriette Weitzmann (1805–91). Ugift. – Bror til Carl B. (1834–90), Emil B. og William B.

Udnævnelser

R. 1891. DM. 1902 K.2 1905. K.1 1911.

Ikonografi

Afbildet på C. Blochs Et Overfald, 1857. Radering af samme 1868. Tegn. af C. Bloch, 1868 (Fr.borg). Mal. af F. Henningsen, 1873. Træsnit efter foto 1892. Karikatur af Alfred Schmidt, 1910. Mal. af E. Henningsen, 1916. Afbildet på mal. af Aksel Jørgensen, 1929 (Studentergården). Silhouet (Fr.borg.). Foto.

Bibliografi

O. B. i Minder fra studenterdagene, 1924 9–53. Samme i Gads da. mag. 1925 81–140. – Vilh. Schaldemose i Hospitalstid. LXIX, 1926 589–92. K. K. K. Lundsgaard i Ugeskr. for læger LXXXVIII, 1926 606–08. P. N. Hansen og Jonas Collin i Berl. tid. 20.6.1926. J. Ipsen i Bibl. for læger 134, 1942 175–210. E. Dahl-Iversen: Vor kirurg, arv. 1960 149–71. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig