Oskar Thyregod, Otto Oskar Thyregod, 3.5.1875-27.8.1944, forfatter, bibliotekar. Født i Ans, Viborg amt, død i Kbh., begravet sst. (Holmens). T. blev student 1894 fra Lyceum og tog magisterkonferens i litteraturhistorie 1900; de følgende år var han lærer ved forskellige skoler, til han 1911(–1938) efterfulgte P. O. Ryberg Hansen som bibliotekar ved Industriforeningens bibliotek. 1913 vakte han opmærksomhed med romanen Præstens Søn som skildrede en drikfældig præsts og hans omgivelsers skæbne. Den videreførtes 1918 af De unge Aar og 1919 af Mod Skumring. Denne trilogi vidner om energisk og alvorlig indtrængen i den psykologiske side af emnet og om betydelig fantasi, men sprogbehandlingen er tung og ubehjælpsom, hvilket også gælder de senere skønlitterære bøger fra hans hånd, Bruden, 1920, Den stille Gæst. s.å., Smilet. 1921 og Det grønne Land, 1926. I samleværket Lærerne og Samfundet gav T. 1913 en nyttig oversigt over larerstandens indsats i den danske skønlitteratur, og 1923 udsendte han efter grundige studier den værdifulde biografi Christian Bredahl. Harmens og Retsindets Digter. Under titlerne Meninger om Teater og Meninger om Litteratur udgav han 1929 et udvalg af Sven Langes teater- og litteraturanmeldelser. T.s navn vil imidlertid i særlig grad blive knyttet til hans indsats som mangeårig leder af Industriforeningens store, halvt-offentlige, bibliotek, som i hans tid udvikledes til et avanceret specialbibliotek for industriens økonomi og teknologi. I overensstemmelse med de ideer der især i 1920erne gjorde sig gældende i international biblioteks- og informationspolitik, og som først senere blev almindeligt accepteret i dansk forsk-ningsbiblioteksvæsen, gennemførte T. en række reformer der gjorde biblioteket til et efter tidens forhold meget effektivt dokumentationscenter. Bibliotekets materiale udvidedes til ikke alene at omfatte bøger og tidsskrifter, men også forskningsrapporter, firmakataloger o.m.a. Desuden indførtes bl.a. ny klassifikation, og udarbejdelse af en tidskriftindex for industrien, ligesom biblioteket som det første i Skandinavien anvendte fotokopiering i publikumsbetjeningen. Takket være T.s indsats blev biblioteket en meget betydningsfuld faktor for det hovedbibliotek for de tekniske fag, man etablerede 1942, Danmarks tekniske bibliotek (ved en sammensmeltning af industribiblioteket og det noget mindre bibliotek ved Den polytekniske læreanstalt. T. opnåede at gøre industribiblioteket til et dansk brohoved for den internationale dokumentationsbevægelse, og han blev at aktivt medlem af bestyrelsen for det globale Institut international de documentation (forløberen for den nuværende Federation internationale de documentation) og var vært for organisationens kongres i Kbh. 1935. T. behandlede informations- og dokumentationsproblemer i Here artikler bl.a. i Tilskueren 1924 og 1933, og han fik desuden tid til at udarbejde et stort og særpræget bibliotekshistorisk og -teoretisk værk Die Kulturfunktion der Bibliotek, der udkom i Haag 1936. Til trods for en vis ensidighed og et præg af sarkasme overfor folk med en mere konservativ indstilling, er bogen, der anskuer bibliotekerne ud fra en sociologisk synsvinkel, et værdifuldt arbejde der dog ikke opnåede den anerkendelse de kunne fortjene.

Broderen Søren Tvermose Thyregod, født 6.2.1863, død 14.7.1931, tog lærereksamen 1882 og var lærer ved Otto Fichs privatskole, senere ved kbh.ske kommuneskoler til 1913. Han skrev en lang række børnebøger især med historiske emner, fx Oldemors Fortælling om Nordens Guder. 1890 og Sagn og Historier om danske Mænd og Kvinder I–III, 1920–22. S.m. Sophie Breum udgav han børnebladet "Vor Ven". Større betydning har dog hans videnskabelige indsats som samler og udgiver af tekster og melodier til danske sanglege. 1907 udgav han s.m. broderen Børnenes Leg. Gamle danske Sanglege og 1931 Danmarks Sanglege. Til Nordisk Kultur XXIV 1933 udarbejdede han en oversigt over de nordiske sangleges indhold. Hans folkloristiske samlinger opbevares i Dansk folkemindesamling.

Familie

Forældre: forfatter C. A. T. (1822–98) og Ane M. Sørensen (1834–1907). Gift 1. gang med Louise (Lulu) Augusta Nebelong, født 3.8.1881 i Kbh. (Helligg.), død 24.9.1927 i Birkerød (gift 2. gang 1915 med fuldmægtig i Kbh.s magistrat, billedhugger Jens Ernst Ottosen, 1880–1943, gift 1. gang med Rosa Cecilie Diedrichsen, 1881–1950, gift 3. gang 1928 med Mary Kirstine Frederiksen, født 1894, gift 1. gang med direktør Carl Edvard Gazette, 1881–1923), d. af hofmedicus, senere tit. professor Carl Henrik Horn N. (1844–1904, gift 1. gang 1873 med Petra Caroline Judithe Haslund, 1846–99) og Harriet Kiellerup (1858–1935). Ægteskabetopløst. Gift 2. gang 14.10.1920 i Kbh. med Rosa (Rose) Andrea Harrel, født 7.1.1888 i Nykøbing S., (gift 1. gang med musikkritiker Hugo Seligmann, 1877–1947), d. af restauratør Rasmus H. (navneforandring fra Hansen 1901) (1851–1922) og Karen Hansen (1849–1941). Navneforandring fra Hansen 30.8.1901.

Udnævnelser

R. 1936.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interview i Politiken 3.5.1935. – Poul Levin i Tilskueren XXX, 1913 517–19. Chr. Engelstoft sst. XXXVII, 1920 I 393f. P. Læssøe Muller i Ugens tilskuer IX, 1919 262f. Peder Hesselaa: Vor tids digtere, 1926 133–58. Niels Jeppesen i Fyns venstrebl. 2.5.1935 og Viborg stiftstid. 29.8.1944. Arne J. Møller i Tidsskr. f. industri, 1942 191–94. G. Abb i Zentralblatt für Bibliothekswesen LIV, Lpz. 1937 388–91.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig