Otto Blome, 1.2.1735-8.2.1803, diplomat. Født på Hagen, død i Kiel, begravet i Probsteierhagen. B. arvede ved faderens død Heiligenstedten, Campen og Bekmünden. Efter først at have tjent i armeen hvor han avancerede til oberst og generaladjudant afløste han 1770 baron Gleichen som gesandt i Paris. I de 23 år han tilbragte her faldt den nordamerikanske frihedskrig og den franske revolution, men da Danmark ikke tog del i den almindelige politik var B.s rolle kun iagttagende. I begyndelsen var han ikke uvillig stemt mod de nye ideer, men fjernede sig efterhånden fra dem. Efter Ludvig XVIs tilfangetagelse 10.8.1792 forlod de andre gesandter Paris, men B. forhindredes af en underlivssygdom. Også efter republikkens proklamation hindrede denne sygdom ham i afrejse, og skønt hans mission i virkeligheden var til ende da kongen var afsat og han ikke på ny var akkrediteret hos republikken, vedblev han dog af dennes regering at behandles som dansk gesandt. Da han endelig 11.4.1793 var i stand til at rejse begærede han diplomatisk status for sin sekretær Koenemann hos udenrigsministeren Le Brun. Den franske regering ønskede at bevare forbindelsen med Danmark for at drage fordel af det neutrale lands skibsfart under krigen med England og gik ind derpå, hvorved Danmark blev den eneste monarkiske stat der vedligeholdt en kvasidiplomatisk repræsentation i Paris under hele revolutionen. – Efter en kur i Aachen vendte B. tilbage til sine godser i Holsten. 1796 da den diplomatiske forbindelse genoprettedes med Frankrig udnævntes C. V. Dreyer til gesandt i Paris, og efter at Christian Bernstorff var vendt tilbage fra en ekstraordinær mission til Skt. Petersborg i efteråret s.å. tilbødes denne gesandtskabspost B. Løftet om elefantordenen fjernede de betænkeligheder hos ham som hans sygelighed fremkaldte, og efteråret 1797 ankom han til Skt. Petersborg ledsaget af sin brodersøn, Otto Blome (1770–1849). Han blev vel modtaget af zar Paul og fandt altid en trofast støtte i vicekansleren fyrst Kurakin der som ung havde ledsaget Caspar von Saldern på dennes mission i Kbh. 1766. Men da Kurakin trak sig tilbage og zarens mistro vaktes mod den danske regering på grund af dennes fastholden ved neutraliteten og dens formentlige svaghed over for de revolutionære ideer der antoges at gribe om sig i Danmark, blev B.s stilling i Skt. Petersborg meget vanskelig, så meget mere som han havde pådraget sig zarens personlige mishag ved sin omgang med det engelske gesandtskab. Da hans slette helbred desuden led stærkt under klimaet begærede han at blive kaldt tilbage. Endelig fik han 29.4.1800 tilladelse til at forlade Skt. Petersborg så snart Niels Rosenkrantz kunne overtage gesandtskabsforretningerne indtil en ny gesandt blev udnævnt. Rosenkrantz ankom juni hvorefter B. afleverede sin rappelskrivelse og trak sig tilbage til sine godser. Disse samt sin formue efterlod han til brodersønnen. B. var en intelligent mand der med opmærksomhed fulgte hvad der foregik omkring ham. Hans depecher var klare og saglige, hans optræden værdig og taktfuld, og han nød overalt stor agtelse. – Kammerherre 1766. Gehejmekonferensråd 1779.

Familie

Forældre: Christoph B. til Salzau, Heiligenstedten, Behrenfleth m.m. (1691–1743) og Hedevig Magdalene Brockdorff (1706–36). Ugift.

Udnævnelser

Hv. R. 1773. Bl. R. 1797.

Ikonografi

Mal. af P. Als, 1752. Mal. af Roslin, 1773 (Fr.borg), min. efter dette (sst.) og stik af Clemens, 1775. Mal. af Jens Juel (Gottorp). Relief sign. A. C. (Fr.borg). Vokspoussering sign. Camradt (?) (Gottorp). Min. (Städt. Mus., Flensburg).

Bibliografi

Otto Hintze: Gesch. des uradeligen Geschlechts der Herren und Grafen Blome, 1929 368–77. Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis, III 1913. Den da. udenrigstjeneste 1770–1970 I, 1970. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig