Otto Ludwig

Otto Ludwig, 13.10.1597-6.10.1634, Wild- og Rhingreve af Salm-Kyrburg-Mörchingen, dansk oberst og hofmarskal. Død i Worms. O. førte 1625 et rytterregiment under hertug Christian af Braunschweig i Christian IV's hær og havde i slaget ved Lutter am Barenberge 17.8.1626 overbefalingen over sidste træfning. Dec. s.å. fik han kongens bestalling som oberst over 1000 arkebuserer og deltog sept. 1627 i flugten for Wallenstein til Århus hvorfra han og hans folk førtes over til Fyn. Juli-aug. 1628 fulgte han kongen på den mislykkede ekspedition til Pommern hvorefter hans regiment aftakkedes. Fra okt. s.å. til sin død kæmpede han som oberst under de svenske faner i Preussen og Tyskland. Fra Preussen beskyldte han prins Christian for at have forsøgt at aflive ham med gift; kongen og prinsen rejste klage herover til det svenske rigsråd der fandt beskyldningen grundløs og idømte ham 40 mk. i bøde. At han mindes i danmarkshistorien skyldes især at han, som fra slutningen af 1626 knyttedes til det danske hof med titel af hofmarskal, gjorde så stærkt et indtryk på Kirsten Munk at hun, som Christian IV udtrykte sig, "lod sig af Djævelen ved Rhingreven forlede i et letsindigt Levned". Deres forargelige samliv på Dalum kloster og Kbh.s slot var årsag til bruddet mellem kongen, som siden "haver aldrig nævnt Rhingrevens Navn i anden Mening, end som Pontius Pilatus nævnes i vores kristelige Troens Artikel", og hans hustru, selv om Christian IV næppe havde ret i sin formodning at han var far til fru Kirstens yngste barn Dorothea Elisabeth. – O. var en brutal landsknægttype – han lod 1633 1600 katolske bønder som havde rejst sig mod soldatesken omringe og nedhugge til sidste mand – til hvis fordel der kun er anført de to ting at han ikke var bange for at slås og til sin død forblev det protestantiske parti tro.