P. Dahl

P. Dahl, Niels Peter(sen) Lorentsen Dahl, 1.10.1869-7.5.1936, kirkeminister. Født i Sønder Bjært, Vejle amt, død i Hellerup, urne på Vestre kgd. i Kbh. D. gik i landsbyskolen og kom efter konfirmationen to år ud som skibsdreng på en toldkrydser. Faderen blev 1883 forflyttet til Århus. Her tog D. 1887 præliminæreksamen, kom efter privat forberedelse ind på latinskolen og blev student 1890. Efter at have taget teologisk embedseksamen 1896 blev han 1897 kateket ved Vor frelsers kirke i Kbh. og var 1900-07 sognepræst i Brande. En interesse for sociale og politiske spørgsmål der blev vakt i studenterårene, ikke mindst ved F. J. Borgbjergs agitatoriske virksomhed, førte efterhånden D. til at tage stade inden for socialdemokratiet. Han holdt mange kirkeligt oplysende, senere også politiske foredrag. 1907 blev han sognepræst i Sædder ved Køge (til 1924), 1913 medlem af og formand for Sædder sogneråd (til 1925). S.å. blev D., der ved et par valg havde været stiller for Th. Stauning i Faksekredsen, valgt ind i folketinget i Vordingborg, genvalgt 1915, men trådte ud da valgkredsen 1918 blev nedlagt. S.å. blev han medlem af landstinget (for 2. kreds) og genvalgtes til sin død. 1913-18 var han medlem af folketingets lønningsudvalg, dets sekretær 1915-18, 1917-19 medlem af den store lønningskommission. Da D. var den første præst i socialdemokratiet og stod Stauning nær var det naturligt at han blev kirkeminister i det første socialdemokratiske ministerium 23.4.1924-14.12.1926, og var på ny kirkeminister 1929-35. Rørdam-sagen fra Ryslinge 1924 gav ham anledning til jan. 1925 at fremsætte forslag om nedsættelse af en kommission til drøftelse af forholdet mellem stat og folkekirke, eventuelt en adskillelse idet D. delte den af Borgbjerg gennem årene hævdede opfattelse at dette kunne ske på et demokratisk grundlag og uden grundlovsændring. Forslaget blev ikke gennemført, men tanken toges op senere og førte til nedsættelsen af det kirkepolitiske udvalg af 1928 der indtil dets opløsning 1940 var forum for den kirkepolitiske debat. Som kirkeminister virkede D. ved sin saglige, lidenskabsløse form formidlende mellem de religiøse modsætninger inden for sit parti. Planerne om en adskillelse mellem stat og kirke måtte D. og hans parti opgive efter regeringskoalitionen med de radikale.