P. Hansen

P. Hansen, Hans Christian Peter Hansen, 27.4.1840-5.4.1905, journalist, litteratur- og teaterhistorisk forfatter. Født i Kbh. (Helligg.), død i Hellerup, begravet i Kbh. (Ass.). H. blev student 1860 fra v. Westens institut, cand.phil. n.å. og fik 1863 accessit for besvarelsen af universitetets prisopgave om skæbneideen i græsk tragedie. Såvel af Studenterforeningen som af Studentersangforeningen var han et skattet medlem og delte sig i øvrigt mellem journalistisk og litterær forfattervirksomhed. Som journalist slog han igennem med de ugentlige føljetoner om de forskelligste emner han under mærket Cabiro 1867-71 skrev i Dagbladet (et udvalg udkom 1870 i bogform); ved deres livlige stil og kvikke omdømme fandt de mange læsere og bevirkede at bladet 1869 sendte ham som referent til Suez-kanalens åbning ved hvilken lejlighed han stiftede personligt bekendtskab med så prominente folk som H. M. Stanley og Henrik Ibsen. 1872 påbegyndte han udgivelsen af det litterært-æstetiske ugeblad Nær og Fjern hvor han ligesom C. St. A. Bille og Vilhelm Topsøe under pseudonymet Zodiacus bragte politiske portrætter som H. under samme dæknavn udgav 1875 i Parlamentariske Stjernebilleder. Bladet fandt i 70ernes kampe sin plads til højre, og da det 1880 forenedes med Illustreret Tidende var han redaktør af dette blad indtil 1884 og knyttede H. S. Vodskov som førende kritiker til det. Siden 1885 skrev han i mange år kronikker i Nationaltidende. 1881-88 var han formand for den kbh.ske journalistforening; ligeledes var han formand for højre- og venstrepressens komité til varetagelse af de bladlige interesser under udstillingen 1888.

Sin litterære virksomhed begyndte H. 1867 med en fortræffelig lille bog om J. L. Heibergs første polemik og hans laternamagicavise. 1870 udsendte han den anselige, med forfatterkarakteristikker forsynede antologi Nordiske Digtere i vort Aarhundrede (2. udgave 1880); af hans andre udgiverforetagender har Blichers digte (I–II, 1870) og noveller (I-IV, 1882) haft betydning for publikum. Efter opfordring af P. G. Philipsens forlag med R. Koenigs 1878 udkomne illustrerede Deutsche Literaturgeschichte som mønster skrev han en tilsvarende dansk litteraturhistorie i to bind 1886 (2. udg. I–III, 1902) som 1889-96 efterfulgtes af en ligeledes illustreret dansk teaterhistorie i tre bind til hvis fremkomst Ernst Bojesen tog initiativet. Skønt intet af værkerne hviler på dyberegående studier eller giver udtryk for særpræget originalitet i opfattelsen vandt navnlig litteraturhistorien megen påskønnelse og ikke med urette; det rige billedstof, de velvalgte prøver på svundne tiders poesi og prosa, den klare og underholdende fremstilling åbnede adgang til en verden der dengang var så godt som ukendt for den dannede almenhed, og ikke få af dem der da var unge står i taknemmelighedsgæld til bogen for vækkelse af kærlighed til vor litteratur. – Af H.s egne poetiske frembringelser lever blot digtet til 1. regiment: Tak for din Daad (skrevet 1864); hans roman Kristian Kjøbenhavner, 1882 er ikke længere læselig. Til gengæld har han indlagt sig stor fortjeneste ved en række fortrinlige oversættelser af fremmede digterværker: Moliéres Misanthropen, 1880, Fruentimmerskolen, 1885 og Amphitryon, 1901, Goethes Faust, 1881-89, Herman og Dorothea, 1892 og Iphigenia paa Tauris, 1893, Schillers Wilhelm Tell, 1895. Faust-oversættelsen der i særlig grad fandt almindelig og berettiget anerkendelse, også i udlandet, førte H. ind på en nærmere beskæftigelse med Goethe, og han efterlod sig halvvejs færdig en stor Goethe-biografi der fuldendtes og udgaves af Raphael Meyer 1906. -1894 blev H. kommitteret hos chefen for Det kgl. teater; han fratrådte stillingen 1899 og var derefter censor indtil sin død. Et yderst livfuldt billede af hans danske uimponerethed under Ibsenfestlighederne i Kbh. 1898 har Peter Nansen givet i "Portrætter", 1918. – Tit. professor 1883. Etatsråd 1899.