P. Prieur

P. Prieur, Paul Prieur, ca. 1620-.ca. 1683, miniaturemaler, emaljør. Født i Paris, død sandsynligvis i London. P.s far var huguenot. Efter hans død blev sønnen 1635 sat i guldsmedelære i Genève; tre år efter gav moderen ham fuldmagt i sit navn – han må da vel have nået myndighedsalderen; efter 1640 omtales navnet P. ikke længere i Genève. Inden for juvelérhåndværket var der sket store fremskridt i disse år. Jean Toutin havde ca. 1632 gjort opfindelser som muliggjorde det brogede maleri på hvid emalje, og han slog igennem i Paris; Jean Petitot og Jaques Bordier fra Genève, der var få år ældre end P., optog den nye kunstart, og allerede 1638 havde Petitot nået ære og anseelse ved det engelske hof; snart blev de to, efter Toutins død, de ledende emaljører i Paris. Derhen har P. utvivlsomt begivet sig for at lære kunsten. Hans ældste kendte arbejde, fra 1645 (Gemäldegalerie, Berlin), forestiller en østrigsk feltmarskal ti år senere er et mandsportræt i Paris signeret, og fra 1658 stammer emaljerne af Nic. Foucquel (bl.a. Windsor), Blaise Pascal (?) (Nationalmuseum, Stockholm) og en ukendt mand, tidligere kaldet Philip IV (Victoria and Albert Museum, London). Hvorledes han kom i forbindelse med det danske kongehus er ukendt. Måske kan et par fortrinlige tidlige emaljer i Flensborg museet, når de identificeres, give antydning om vejen. Muligvis var han allerede 1659 i Kbh. (portræt af ukendt mand, 1659, Statens museum); i hvert fald var han i landet 1663 (Frederik III på Rosenborg) og udførte da også den store miniature (sst.), en teknisk præstation som var et særsyn for den tid. N.å. malede han emaljerne af Christoffer Gabel og hustru (Fr.borg), 1665 af Frederik III (Victoria and Albert Museum) og Leopold I. Derefter synes han at have foretaget forskellige rejser; 1667 er billedet af hertugen af Gottorp (Fr.borg) udført; 1668-69 er P. i England (Karl II, lady Castlemaine, Rosenborg); fra 1670 stammer billedet af Michael Wisnowiecki af Polen (sst.) og af en hertug af Hannover. Efter Frederik IIIs død blev Christian V hans beskytter, og P. synes at have boet i Kbh.; gennem 1670erne i hvert fald figurerer han hvert år én eller to gange i regnskaberne undtagen 1673 (Frederik IIIs børn, 1671, Rosenborg); 1676 skal han have været i St. Petersborg (arbejder i Eremitagen). En række billeder af kongehusets enkelte medlemmer findes på Rosenborg, Fr.borg og i Kassel. Desuden udførte han emaljeminiaturer af private personer som Griffenfeld (Stockholm, Fr.borg, Rosenborg), Simon Paulli, 1675 (Fr.borg) og Hans Leth, 1675 (Rosenborg). Hans sidste billede (fra 1682 eller -83) findes i Victoria and Albert Museum og er mærket London. P. har kun efterladt emaljeportrætter; dog har han på kongesceptret på Rosenborg emaljeret bl.a. liljebladene. Man kender ingen selvstændige portrætter fra hans hånd. Hans kunst var at kopiere malerier af andre kunstnere i den uforanderlige emalje. P.s tegning og formgivning er upåklagelig, hans maleteknik er djærv og håndfast, stundom noget grov i stiplingen; han sætter ofte de rene toner ved siden af hinanden, som senere impressionisterne, for at opnå spil i karnationen. Hans teknik er overordentlig fremragende; han hører til de allerbedste emaljører, og ingen har før ham magtet så store billeder. Antagelig var han sin egen kemiker, og hans farver har fortrin for de fleste andres, selv for Petitots, med hensyn til de røde karnationsfarver. Hvor han er mest heldig har billederne dybe, strålende og rene farver.